Helt og aldeles Dan og Nanna

Ungt arkitektpar skræddersyr hus til sig selv. For at glæde sig selv. For at lære, før de bygger for andre. Og for at bevise, at nyt kan bygges både gennemtænkt og billigt

Forelskelsen var stadig lun, da de sammen begyndte at tegne på huset. Lykkefølelsen af at have mødt den, man ville dele hjem med var så stærk, at datteren Alma kom til kun knap et år efter den første tætte kontakt på arkitektstudiet i København, hvor de begge læste.

I en tid, hvor arkitekter udadtil helst tænker i store kollektive bebyggelser eller markante institutioner, satte de sig derfor ned og tegnede en villa til en kernefamilie på fire placeret på en almindelig lille parcel i provinsbyen Jyllinge ikke langt fra Roskilde.

Sammen samlede de mod til at tage parcelhuset lige så alvorligt som hverdagslivets økonomiske realiteter.

De ville tegne et hus, der skulle kunne rumme en dagligdag med datteren og et barn mere. Og det måtte ikke koste mere end et vanligt byggeri.

Halvandet år efter indflytningen lyder konklusionen, at begge dele er lykkes.

»Der er ikke noget, jeg vil have lavet om. Det her hus er fuldstændig vores,« fastslår Nanna Vöge, 34 år, om huset på Vestavej, hvor hun lever sit familieliv med Alma, som nu er blevet fem år, med Carl på et halvt år og med deres far, Dan Cornelius, 29 år.

Den tydelige struktur i huset passer til parret og deres fælles liv med klare mål og lys over hverdagen.

Huset er enkelt, klassisk, tidløst, nordisk og funktionelt. Ingen pynt og krummelurer og tvetydige signaler. Ingen vaklen, men stor sikkerhed.

En sikkerhed, de begge havde over for hinanden, og som de på et noget mere konkret niveau også oplevede, da de stod på grunden, hvor huset nu ligger.

»Solen skinnede ned mellem træerne, lige ned på lysningen. Det var så smukt,« erindrer Nanna Vöge om den dag, de havde trodset deres egne fordomme om at flytte tilbage til fødebyen og var taget til Dans hjemstavn for at se på hans farfars gamle sommerhus.

Kort tid efter blev sommerhuset revet ned, og Dans far trådte ind som daglig tilsynsførende på byggeriet af deres drømmehus i byen, hvor hele Dans familie bor, og hvor der kun er kort til familien Vöge i Fløng.

Gode rammer alene gør det ikke. Det ved selv et arkitektpar, og med to små er nærheden til bedsteforældre ubetalelig, især når Nanna Vöge til sommer skal tilbage til jobbet på tegnestuen Nova 5. Også Dan Cornelius arbejder i København i konkurrenceafdelingen hos

arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen.

»Normalt fører jeg ikke den praktiske del af projekterne ud i livet. Det

gjorde jeg her,« fortæller Dan Cornelius."

Sammen har de rejst i Spanien, og inspirationen herfra blandet med kendt dansk modernisme blev til den fælles stil for huset, som er bygget op om et meget simpelt skelet af træ.

Husets knoglebygning kan ses. De bærende stolper står rå midt i rummet.

»Huset skulle virke åbent og robust og være fyldt med lys,« forklarer Nanna Vöge.

Samtidig skulle det ligge på en lille grund med store smukke træer, der skulle bevares og med naboer og genboer tæt på, så der skulle tænkes igennem, førend planen lå klar.

Hjemmet er delt i tre huse alle på en etage med fladt tag. Hovedhuset har det lille hus i hånden og atelieret ligger nede i bunden af haven.

Huset er højest ud mod vejen, hvor der er vinduer helt oppe under loftet til at fange lys og henover køkkenbordet til det daglige udkig.

Loftet hælder ned mod haven, hvor væggene er store skydedøre af glas. Atelieret har samme skydedøre ud mod have og huse, mens bagmuren er helt lukket.

I det lille hus til højre for indgangen bor børnene med eget bad. I hovedhusets yderende bor forældrene med deres bad. Hovedparten af bygningen er helliget det fælles rum med sofa og spisebord mod haven og køkken på et repos ud mod vejen.

Midt i rummet er husets arne, der dækker for køkkenet. En stor hvid mur er bord i den ene ende og rejser sig til loftet ved at være skorsten i den anden. På køkkensiden er hylder og indbygget ovn og komfur, ud mod stuen er en pejseindsats.

Det kræver mod at bygge så skulpturelt, erkender parret, men det ville prøve af, førend det en dag skal bygge for andre.

»Arkitektuddannelsen gør os nok teoretisk sikre, men vi ville prøve praksis af også,« som Dan Cornelius siger.

Teoretisk er huset tænkt igennem I detaljer. Listerne langs døre og skabe fortsætter i lukket ring hele huset rundt. De indbyggede skabe i soveværelset danner mur til badeværelset, der får to skuffer ind i skabet fra dets bagside. De brede mure giver ikke bare en mærkbar overgang fra et husrum til et andet, de er også anvendt til indbyggede reoler.

Overalt er gulvvarme og i det rummelige bryggers er pt pusleplads, men der kan laves køkken, hvis børnehuset skal lejes ud om føje år, eller børnene kræver at lave mad selv.

Parrets fælles mål var ikke kun æstetiske og praktiske, de var også økonomiske. De stramme pengerammer hindrede ikke opfyldelsen af de to første mål, men det krævede ekstra tankekraft og meget ihærdighed.

»Vi besluttede, at huset skulle koste som et typehus, og at alle materialer skulle kunne fås i et almindeligt byggemarked,« fortæller Dan Cornelius.

For at holde prisen nede og sikre sammenhæng, er der over alt brugt de samme materialer. Alle gulve er fyrretræsplanker, ikke de dyreste, men de mest almindelige. I vådrum er lagt uglaserede teglsten. Alle stolper er uhøvlede, alt træ fyr. Alt er leveret i standardmål, også letbetonelementerne til den murede pejs midt i stuen.

»Det kræver en del udregninger, men det er lykkedes,« fastslår Dan Cornelius.

Huset blev bygget som bygherreentreprise for at spare penge, men mest for at lære så meget som muligt selv. De styrede al indkøb, så huset endte med at koste 1,6 mill. kr.

Samme pris som et typehus. Og så er her endda to badeværelser.

Men det kunne have kostet næsten en million mere.

»De dyreste tilbud fra håndværkerne blev i alt 2,5 mill. kr., de billigste tilsammen 1,6 mill. kr. Det var vi noget rystede over,« fortæller Nanna Vöge.

Både murer- og tømrerentreprisen svingede voldsomt i pris, uden at det kunne forklares med kvalitetsforskel.

»Man tænker meget. Er de dyre ude på at fuppe, eller vil de ikke have opgaven? Og er de billige helt urealistiske,« siger Nanna Vöge.

Parret kendte gode fagfolk, som læste tilbuddene igennem, og de hyrede håndværkere »gjorde et godt stykke arbejde,« fastslår de, men bryder sig ikke om at tænke på, hvordan de havde klaret det uden de dygtige bekendte og uden det daglige opsyn på byggepladsen, som Dan Cornelius' far stod for.

Men nu er de her. I et hus, der helt og holdent er deres. Helt og aldeles Dans og Nannas. Og Almas og Carls.

charlotte.rorth@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen