25 meter lang og otte hjul: En særlig bus gør Aalborg til en bedre by – på flere overraskende måder
Aalborgenserne havde planer om en letbane, men fik en buslinje. Nøjes de? Nej, tværtimod! Alternativet har vundet en pris og er ifølge juryens forperson meget mere end en tur fra A til B.
I Aalborg er en ældgammel undskyldning så godt som uddød.
»Bussen blev forsinket af kø«.
Selvfølgelig kan chaufføren være uheldig og ramme den famøse røde bølge på Jyllandsgade, men selv i myldretrafikken har byens 25 meter lange Plusbusser overhånden.