Fortsæt til indhold
Bolig

Danskerne kæmper med overophedning i hjemmet: Ekspert har selv gjort noget meget simpelt

Sommeren slog flere varmerekorder, og danskerne kæmper med overophedning i hjemmene. Det kan have alvorlige konsekvenser, lyder det fra træningsfysiolog, og bygningsekspert advarer mod særlig arkitekturtendens.

»Det er nok ikke noget, folk tænker over,« siger Jacob Feder Piil. Men varme i hjemmet kan være et stort problem.

Han er træningsfysiolog fra Københavns Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling om ekstrem varme og dehydrering.

Og så har han selv gjort brug af et simpelt trick for at holde temperaturen nede i sit nyrenoverede hjem fra 70’erne.