Eksperten giver sine bedste tips til at udskifte vinduer: »Det er både godt for klimaet og for pengepungen«
Bor man i et hus af ældre dato, vil der altid være penge at spare på varmeregningen ved at skifte til energiruder, lyder det fra diplomingeniør Carl Axel Lorentzen. Men det er ikke kun hensynet til klima og pengepung, man skal have med i sine overvejelser, hvis man tænker på at skifte vinduer.
Hvis kondensen driver af rudens inderside, og det trækker koldt derfra om vinteren, kan det være tegn på, at vinduerne eller ruderne snart bør skiftes.
Selv om det er en stor udskrivning, kan det godt betale sig. Den har typisk tjent sig hjem på omkring fire år, blandt andet fordi nye energiruder er så godt isolerede, at det kan mærkes på varmeregningen. Det fortæller Carl Axel Lorentzen, som er diplomingeniør og en af drivkræfterne bag Glasfakta.dk.
»I byggeri af ældre dato vil vinduerne altid være et af de dårligst isolerede elementer, og derfor er det altid ubetinget en god investering at udskifte enten hele vinduet eller ruderne. Det er både godt for klimaet og for pengepungen.«
Hvad skal man kigge efter, når man skal vurdere standen af sine vinduer?