»Vi havde knap nok båret den sidste flyttekasse over dørtærsklen, før det bankede på døren«: Sidsel Holsteen elsker sit bofællesskab. Men der er én ting, hun savner
Parret kunne ikke mærke andre mennesker i villakvarteret. Så dukkede idéen om at bo i bofællesskab op, og ud over det unikke sociale samvær og det åbne, grønne landskab holder de meget af at samles om middagsbordet i hverdagene.
På hverdagsaftener, når det skæve ur i køkkenet viser halv seks, tager Sidsel Holsteen datteren Freja på armen og slutter sig til naboerne i deres fælles spisesal. Her slår hun sig ned i sofagruppen og vender dagens oplevelser, mens børnene leger, indtil der bliver kaldt til aftensmad.
For en børnefamilie som hendes er det praktisk, at man i hverdagene kan nøjes med at lave mad et par gange om måneden – til gengæld til 120 mennesker. Det er dog ikke praktikken, men det nære samvær, som Sidsel Holsteen holder mest af ved at bo i bofællesskab.
Hun og hendes mand, Christoffer Mertz, havde ellers kigget på hus i et villakvarter i Ringsted. Det skulle ligge i nærheden af København, så han let kunne pendle til sit arbejde i byen. Men som de stod dér mellem ligusterhække og snorlige plæner, føltes det helt forkert.