Boligredaktøren guider: Her er de bedste butikker, markeder og genbrugsbutikker i Aarhus
Har du en weekend uden planer foran dig i Smilets By, kan du jo passende tage på shopping efter nye sengelamper, en kunstplakat eller noget helt tredje. Her får du boligredaktørens anbefalinger til de bedste butikker, markeder og genbrugsbutikker i Aarhus.
Hvad enten du er på udkig efter et billigt fund eller smukke designermøbler, kan du med garanti finde det i Aarhus – i hvert fald hvis du leder de rigtige steder. Her har jeg samlet mine bedste tips til butikker, markeder og genbrugsbutikker, der er værd at tage forbi, hvis du er i Aarhus.