Boligredaktøren guider: Lys vintermørket op med julens nyheder
Intet kan sætte gang i julestemningen som hyggebelysning – men det er så ærgerligt at gemme dem væk, når sæsonen er forbi. Med årets julenyheder inden for belysning kan du heldigvis sprede hygge i hjemmet hele året.
Op til jul er det let at blive fristet af pynt, ornamenter og julelys, som efter anden juledag pakkes ned i en kasse og sættes på loftet, indtil kalenderen igen kalder på julestemning.
Hvis du gerne vil have glæde af julens varme lys resten af året, kan du vælge genstande, som også kan bruges på den anden side af december: en lampe med aftagelige julevedhæng, en varm, væghængt lysestage og en smal lampe, der passer ind overalt.