Fortsæt til indhold
Bolig

»For mig er hækling et værktøj til at udtrykke sig«: Sådan hækler du et smukt tørklæde med Rose Svanes opskrift

For bare fire år siden begyndte Rose Svane at hækle, og siden har hun hæklet dag og nat. I dette uddrag af bogen “Rose Svanes Hæklekunst” deler hun en af sine hækleopskrifter, som du nemt kan skabe derhjemme.

Rose Svane

Jeg begyndte at hækle for bare fire år siden. Hækling blev hurtigt min passion, og jeg havde utrolig svært ved at lægge mine hæklerier fra mig. Ofte gik jeg i seng ved tretiden om natten efter timevis af hækling og teknik-nørderi, og alligevel sprang jeg ud af sengen, nærmest før solen var stået op, for at fortsætte med at hækle.

Jeg hæklede, fordi jeg var genert og introvert, og jeg fandt ud af, at håndarbejde var et godt redskab til at passe på mig selv, lade op og undgå at blive drænet i en travl verden.

I gamle dage hæklede man nok mest af praktiske årsager og for at spare penge. I dag hækler mange for at skabe små kunststykker, der viser præcis, hvem de er. Hækling er derfor langt mere end et håndværk, og det er de følgende hækleopskrift et godt eksempel på.