Kolde kontanter får danskere til at skrotte gamle brændeovne
En national skrotningsordning har fået 3000 danskere til at skrotte en gammel brændeovn siden februar.
Mindre forurening og 2000 kroner i udbetaling. Det har fået 3000 danskere til at køre deres gamle brændeovn på genbrugsstationen siden februar.
Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Udviklingen kommer, efter at en skrotningsordning blev lanceret i starten af februar. Ordningen har til hensigt at skrotte de ældste og mest forurenende brændeovne i Danmark.
Som en belønning for at skrotte en brændeovn fra før 1995 bliver ejerne tilbudt en udbetaling på 2000 kroner.