Økonomisk vogntog ...

Kære TOUR. Jeg har lige læst artiklen om firehjulstrækkere i JP på nettet. Og nu vil jeg lige skrive lidt om min Chevrolet Silverado med hensyn til dieseløkonomi.

Jeg bor i Australien, og i går kom vi hjem fra 1.000 km rundtur i det sydlige Vestaustralien. Efter at have kørt ca. 800 km med min store campingtrailer og 200 km uden, mens vi kørte rundt og smagte vine i Margerat River, har jeg kun brugt 161 liter diesel, og jeg ligger normalt på 90 km/t. i marchfart. Tom kan den komme ned på 11 liter/100 km. Normalt forbrug med traileren er 20 liter/100 km.



Jeg har også en årgang 2003 Ford F 250 7,3 liters diesel, som ikke bruger meget mere. Så alt i alt er de voksne trucks ikke så slemme. Vores dieselpris er omkring ni kr. pr. liter, så vi betaler da en del.



Om to-tre ugers tid drager vi ud på en tur rundt i Australien - mindst 15.000 km.



Med venlig hilsen



Henning K. Bach,



Fremantle, Western A





SVAR:

Tak for en dejlig kommentar med lidt om det hele. Fem km/l er vel ikke så overdådigt med den store trailer bagefter, men alligevel nok en smule mere, end vi er vant til på de her kanter.



Når jeg skev om Silveradoens uudslukkelige tørst i artiklen om firehjulstrækkere, var det også med tanke på en hyggesnak engang med ejere af benzin-Chevy'er i Californien, hvor ejerne havde god tid, mens benzinen fossede i tanken. Det var dengang for ikke så længe siden, da det var svært at komme af med mere end to-tre kr. pr. liter benzin i USA. I dag koster det det dobbelte.



Tillykke med både Silverado og trailer. Det lyder som lidt af en drøm, der er gået i opfyldelse. De bedste ønsker for den planlagte tur rundt i landet.



Del artiklen