VW sender sin luksus-SUV på slankekur

Den næste store SUV-nyhed fra VW er Tiguan, der er klar fra næste måned. Men allerede nu løfter tyskerne sløret for den følgende nyhed af denne type.

Artiklens øverste billede
Den kommende Volkswagen Touareg, som den blev vist på en biludstilling. Her blev den imidlertid kaldt T-Prime Concept GTE. Men der er ingen tvivl: Det er den nye Touareg 2017. Foto: Newspress

Den er på størrelse med Audi Q7. Det er stort. Touareg er navnet på Volkswagens største SUV, og den er stor i betydningen rummelig. Men nu skal det være slut med unødige kilo; den kommende Touareg bliver markant mindre og lettere, hvilket understreges af et mere sporty design.

Touareg 2017 er mindre, lettere og mere sporty designet; op til 300 kg lettere end forgængeren. Foto: Newspress

Touareg er i familie med Audi Q7, der også i sin seneste udgave blev slanket med flere hundrede kilo. Derfor er det ligetil, at den næste VW SUV størrelse max. har visse dele til fælles med Q7. I den store VW-familie findes også Porsches SUV med navnet Cayenne og Bentleys SUV; million-SUV’en Bentayga, der nok er kendt for sin høje pris, men måske endnu mere for sin tophastighed: 301 km/t. Touareg 2017 deler også komponenter med dem.

Plugin-hybrid på vej

Volkswagen lader forstå, at den nye Touareg afhængig af model har tabt sig op til 300 kg. Men det er ikke udelukkende her, at der hentes markant mindre CO2-udslip. Især inden for emnet motorer er der nyt på vej. Den næste udgave kommer også som plugin-hybrid. Netop sådan blev bilen vist, da den under navnet T-Prime Concept GTE blev vist frem for første gang.

Det med ”Concept” lagde ingen nævneværdig vægt på, idet det var tydeligt, at bilen i realiteten var en komplet produktionsbil, nemlig Touareg årgang 2017.

Men ”GTE” blev der lagt mærke til. Hermed viser tyskerne, at 2017-udgaven af Touareg kommer med netop plugin-hybrid. Allerede nu findes der to plug-in’er fra Volkswagen, nemlig Golf og Passat. Men i VW Group er der allerede i produktion plug-in blandt store og langt hurtigere biler, både hos Audi og hos Porsche.

Højtåbnende bagklap og sarte farver i kabinen. Bedre til udstilling end til en tur på genbrugsen. Foto: Newspress

På scenen i Paris?

Data på Touareg Plug-In skulle være 381 hk som systemeffekt og et forbrugstal på ca. 30 km/l.

Volkswagen har endnu intet offentliggjort om den officielle verdenspremiere på den egentlige Touareg, men det ligger i kortene, at det kan blive på efterårets internationale biludstilling i Paris.

Prisen på den nuværende Touareg: I runde tal fra 1 mio. kr. og op.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.