Sådan undgår du kø-helvedet

Bilferie: De danske feriebilister har mindre risiko for trafikkøer i Tyskland på vej mod Italien og Frankrig, men der er steder, hvor trafikken uvilkårligt vil gå i stå. Få overblik her.

Artiklens øverste billede
Generelt er trafikprognosen en smule mere positiv end sidste år, men især i det sydtyske er der udfordringer.

Danskerne elsker at køre på ferie i egen bil. Selv om flybilletter aldrig har været billigere, så sætter over en million danskere deres kuffert i bilens bagagerum og kører især sydpå, hvor ferien nydes ved de italienske kyster og den sydlige del af Frankrig. Det kræver en mere eller mindre ufrivillig tur gennem Tyskland, og her benytter vi primært to hovedfærdselsårer ud og hjem, nemlig Europas forkalkede hovedpulsåre, A7, for de fynske og jyske rejsende og A9 for sjællænderne; og for begge parter er der gode nyheder i år.

»Trafiksituationen er overordnet den samme som sidste år i forhold til kødannelser, men fordelingen vil være anderledes, hvor vi forventer, at især den sydlige del af autobahn-nettet med strækningerne A5 og A8 bliver belastet,« siger Katharina Lucá, trafikekspert hos den tyske bilistorganisation ADAC, til Jyllands-Posten.

Hvert år analyserer ADAC risikoen for trafikkøer på de enkelte motorvejsstrækninger i Tyskland. Truckerne sidder selvfølgelig tungt på indersporet. Når de da ikke trækker ud for at slæbe sig forbi kollegerne med en fart, der kan få en snegl til at bande utålmodigt. Vejarbejde på de tyske motorveje er også kommet for at blive, men de seriøse tyskere har analyseret sig frem til, hvor meget trafik de enkelte strækninger kan klare.

Her er det en afgørende faktor, hvor belastet vejene er af vejarbejde, og i år er hverken A7 eller A9 udsat for reparationer i samme grad som sidste år, men der er alligevel enkelte trafikknudepunkter og steder, hvor entreprenørmaskinerne er i gang.

»For A7’s vedkommende drejer det sig især omkring Hamborg og igennem Elben-tunnelen, mens det for A9’s vedkommende er helt i syd tæt på München,« forklarer Katharina Lucá.

Fortsat mareridt i syd

Mens udsigterne for de nord-sydgående strækninger A7 og A9 ser fornuftige ud, så forholder det sig anderledes kritisk for især A8, den tværgående 497 km motorvejsstrækning fra den tysk/luxembourgske grænse i vest til den tysk/østrigske grænse i øst. A8 udvides flere steder fra to til tre spor i hver retning i de kommende år, og samtidig er især den østlige del ramt af skader som følge af de omfattende oversvømmelser sidste år. Det betyder samlet, at ADAC forventer kødannelser på over 80 pct. af A8 hen over sommeren, og især strækningen fra München til Salzburg i Østrig er hårdt ramt.

Anbefalingen lyder ganske enkelt at undgå den og finde alternativer. Kommer man kørende på A9, så kør over Linz i stedet, så man derved først rammer A8 på den sidste del ned mod Salzburg.

Kommer man via A7, så fortsæt ned mod Innsbruck.

Hold godt med pauser

Uanset om vejprognoserne ser fornuftige ud i år, så kan man fortsat være uheldig og blive fanget i kø som følge af uheld, ligesom trafiktætheden er så høj i myldretiden, at kødannelser ikke kan undgås omkring Hamborg, Frankfurt, München og de andre store metropoler.

Kører man i dagtimerne, så anslår ADAC, at rejsetiden gennem Tyskland vil være omkring 14 timer for dem, der kører på A7, og lidt kortere for dem, der kører via A9. Det er lang tid, og anbefalingen lyder derfor, at man bør holde godt med pauser.

»Især hvis man har mindre børn med i bilen, bør man holde pauser mindst hver tredje time, men generelt anbefaler vi, at man holder længere pauser, hvor man strækker benene og får spist lidt og ikke mindst drukket rigeligt med væske,« lyder anbefalingen fra Katharina Lucá.

A1 strækker sig fra Puttgarden i nord til Saarbrücken i syd over 749 km. Forvent kødannelser omkring Bremen, Hamborg og Dortmund i vest. Ellers ser køprognoserne for A1 fornuftige ud.

A5 strækker sig fra Hattenbach i midten af Tyskland til Basel ved den tysk/schweiziske grænse over 445 km. Hele strækningen mellem Frankfurt og Karlsruhe vil være ramt af kødannelser hen over sommeren, og man kan overveje at køre parallelt på A7 ned til Würzburg og derefter dreje vestover.

A7 strækker sig fra Flensborg i nord til Füssen ved den østrigske grænse i syd over 963 km. Prognoserne for A7 ser bedre ud i år end i 2013, men forvent alligevel kødannelser ved Hamborg, Kassel-bakkerne i myldretiden og ved Würzburg.

A8 strækker sig fra Schengen i vest til Salzburg i øst over 497 km.

I 2014 og de kommende år bliver A8 udvidet på flere strækninger, men samtidig er især den østlige del ramt af de skader, der skete ved oversvømmelserne sidste år. Det betyder, at over 80 procent af A8 forventes at være belastet af kødannelser i år. Alternative strækninger er A3 mod Linz og A7 ned mod Innsbruck.

A9 strækker sig fra Berlin i nord til München i syd over 529 km i den østlige del af Tyskland. Mange danskere benytter A9, hvis de kommer nordfra via A24. Igen i år ser prognoserne fornuftige ud, men der vil være kødannelser omkring Nürnberg i myldretiden og sydpå tæt ved München.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.