Et lille indgreb giver baglys på mikrobilen

De fleste mikrobiler har kørelys uden baglys. Det kan dog forholdsvis nemt kobles til.

Artiklens øverste billede
Enkelte mikromodeller har baglys som standard i kørelyset, mens en Toyota Aygo som denne skal en tur forbi forhandleren for at få lys på. Foto: Polfoto

Mens større biler har lysautomatik, som skifter fra kørelys til nærlys, når mørket falder på, kniber det med mikrobilerne.

De mindste og billigste biler på markedet har i langt de fleste tilfælde kun almindeligt kørelys, så føreren skal selv huske at tænde for lyset i de sene timer. Det kan dog let ændres.

Forhandlerens værksted kan nemlig enten gratis eller for et mindre beløb ændre bilens opsætning, så baglyset altid er tændt sammen med kørelyset, eller alternativt montere en lyssensor.

Den virker dog - som på større biler - ikke ved tåge. Så her skal man i alle tilfælde selv træde til. Der er dog stor forskel; mens baglyset tænder helt automatisk på de mindste Suzukier, koster det det omkring 1.500-1.800 kr. at få lys bag på sin Toyota Aygo. Vi har har her et udsnit af mærkerne.

Det koster det

Suzuki: Alto og Splash tænder automatisk baglygterne sammen med kørelyset.

VW: Det koster cirka 250 kr. at få baglyset til at være tændt sammen med kørelyset på UP. Ændringen er gratis, hvis den laves, hvis bilen alligevel er på værksted.

Toyota: Prisen er typisk 1.500-1.800 kr. for at få baglyset til at være tændt med kørelyset på Aygo. En lyssensor koster cirka 1.800 kr.

Kia: De højeste udstyrsvarianter af Picanto har adaptiv lygtesystem, hvor kørelys bag tændes efter behov. Det kan også gøre permanent. På de billigere udgaver kan styring af baglyset, som tænder det permanent med kørelys, tilkøbes for 995 kr.

Seat: Ændringen til permanent baglys ved kørelys er gratis, hvis Mii’en alligevel er på værksted.

Peugeot: En lyssensor, som også aktiverer baglyset, kan eftermonteres på 107’eren. Prisniveauet er cirka 1.400 kr. efter forhandler.

Citroën: Kørelysautomatik koster fra 1.595 kr. på en C1. Her tændes baglyset i alle tilfælde, men sensorsen skifter fra diodelys til nærlys ved mørke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen