Den brandbilrøde Volvo

Hvad er det, du kører der - den nye Audi A7?« Jeg gennemgår Stuart Weps billeder på computeren, og en af mine kolleger kaster et blik på den meget røde bil i profil på skærmen. Svaret er nej - det er såmænd Volvos nye S60'er med R-Design!

Især taglinjens elegante snit fra frontrude, bagud og ned er med til at snyde min kollega. Det er blot et lille eksempel, der viser, hvor langt Volvo er nået med formgivning. Allerede dengang, mærket var på vej over på kinesiske hænder, viste S60 som konceptbil det klart: Nu skulle de svenske sikkerheds- og fornuftsdyder suppleres med elegant design. Konceptbilen, vist første gang i 2008, mere end antydede fornyelsen. Og da S60 i nyeste udgave stod klar som produktionsbil på Genève Motor Show i marts 2010, havde vi beviset. Et ”wow” gik gennem holdet af journalister, der så klædet glide af den første S60, der blev vist til offentligheden.

Kort efter blev de første journalister inviteret til, at de første km bag rattet blev kørt. Vi vidste da, at den nye svensker havde endnu et trumfkort i baghånden: Dens køreegenskaber. Kombinationen af komfortabel affjedring og dynamisk styring kørte Volvo S60 ind som den måske bedste i klassen. Mindst på linje med og måske foran konkurrenter som Ford Mondeo og Mazda6. På præcis disse to egenskaber var den tydeligt foran Audi A4, og selv efter lanceringen af den nye Volkswagen Passat er svenskeren fortsat foran.

Men det skal ikke standse her. For nu lancerer Volvo varianten R-Design. En specialversion af S og V60, der strammer yderligere op på udseende og dynamik. Eller…

Et sporty design

Njae, måske er ikke alle enige om, at en Volvo R-Design ligefrem ser bedre ud end den tilsvarende udgave uden R'et. Hjulene er nu blevet så store og frontspoileren så dyb, at bilen bliver et nummer for ”pimpet” for nogle. Men den sporty orienterede; han eller hun vil blinke ivrigt med øjnene. Og skulle der være en anelse tvivl over designet, bliver den blæst til side, så snart bilen kører.

Volvo R-Designs affjedring er ikke konstrueret spor anderledes end normal-versionen, men R-Design er afstemt anderledes. Støddæmperne af typen monotube er lidt hårdere, fjedrene et nummer ”hurtigere”, ligesom især de forreste bøs i bageste hjulophæng er væsentligt hårdere. Det kunne ligne en detalje, der kun kan komme på agendaen, når undervogns-ingeniører fra forskellige bilfabrikker mødes. Men virkeligheden er en anden: Netop denne bøsning er med til at styre baghjulenes bevægelser op og ned med sikrere hånd - og derfor er styrer R-Design endnu bedre.

Ændringerne i affjedringen bakkes op af en række elektroniske systemer, der giver den sportslige køreoplevelse mere slagkraft, såsom Corner Traction Control, DSTC (Dynamic Stability and Traction Control), Advanced Stability Control og Engine Drag Control. Kort sagt: Alt virker hurtigere og mere præcist - både styringen og speederen.

Alle ændringerne er i princippet de samme trick, man tyr til, når man bygger en hverdagsbil om til motorsport - her drives alt dog et langt stykke længere med endnu lavere og yderligere hårde fjedre og støddæmpere etc. Men betyder det så, at en R-Design i realiteten er blevet for meget af det gode?

Fast køreoplevelse

Her rammer vi absolut den enkelte købers smag. Jeg selv fandt affjedringen et nummer for hård de første km. Men efter de første km og en halv times tid bag rattet forsvandt fornemmelsen af »for hård«. Nu var min vurdering i langt højere grad »dejlig fast«. Og når jeg nød den brandbilrøde R-Design i de bedste af mine yndlingssving, var sangen inde i hovedet i langt højere grad »Den rammer svingene godt« end »Uff, for en hård asfaltsamling«.

Men jeg vil aldrig have svært ved at forstå den kører, der vælger S og V uden R - og jeg ved, at også han eller hun vil være bag rattet i en bil, der styrer mm-præcist (blot ikke helt så mm-præcist).

I Danmark kan R-Design kombineres med enten en 2,0 liter turbodieselmotor, D3 med 163 heste eller en 2,0 liter turbobenzinmotor, T5 med 240 heste - det er den sidste, vi kører her i artiklen. Og endnu en gang spiller T5-motoren op og udbasunerer til alverden, hvor fin en motor den er. Helt tyst ved stille kørsel og strittende af store overarme, når den får speeder nok.

Apropos speeder nok: Volvo-motoren er jo en 2-liters 4-cyl. rækkemotor med turbo, der yder stolte 240 hk. Dens forbrug svarer ifølge EU-normen til 12,0 km/l ved blandet kørsel svarende til et CO2-udslip på 193 g/km - uha, kun lige under 200 g. Men svenskeren har ikke brug for at skamme sig så meget, idet en af de fineste i klassen trods alt udleder 179 g/km og har et forbrugstal på 13,0 km/l. Det er den nye EcoBoost-motor i Ford Mondeo, der ruller ud med de stort set samme data: 2 liter, 4-cyl. række turbo og 240 hk.

Tur på testbanen

Selve testen af R-Designs køregenskaber deler sig i to: Dels kører vi på det sædvanlige udvalg af danske veje, dels kører vi på Volvo-fabrikkens eget testanlæg lidt uden for Göteborg i Sverige. Et sted, journalister kun sjældent lukkes ind. På transportetapen fra indgangen til vores område skal fotogrej pakkes væk, og vores mobiler skal være slukkede - og begge dele bliver rent faktisk tjekket, inden vi lukkes ind. Volvo arbejder sammen med andre bilfabrikker, og deres hemmeligheder, der kører rundt herinde, skal ikke afsløres af danske biltestere, der er på vej ud at køre S og V60 med R-Design.

Vores specifikke bane er Handling Course II. Det er cirka tre km asfalt, der snor sig ud og ind, op og ned, nogle steder med o.k. asfalt, andre steder med jammerlige og med vilje dårlige samlinger. Svingene er de fleste steder temmelig åbne og køres i et miks af tredje og fjerde gear. En seriøs udfordring for en bils affjedring, styring og balance.

Omgang efter omgang kører jeg med både S og V60 med R-Design og tilsvarende biler uden. Men egentligt er det overflødigt, for bare ét stunt i hver af bilerne gør resultatet klart: Uden R-Design kører bilerne glimrende, med R-Design kører de direkte fremragende.

Et lille eksempel, som man ganske vist aldrig vil møde i ”virkeligheden”, men som fortæller hele historien: Cirka halvt gennem banen strækker testasfalten sig gennem et par bløde buer op mod en bakketop, herfra ned til venstre og hårdt ned i bunden, hvor asfalten samtidig knækker mod højre. Præcis her slår en almindelig S60's fjedre i bund ved 140 km/t., R-Design har fortsat lidt fjedervandring tilbage ved 160 km/t.

Handling Course II beviser, at Volvoen bremser uden at tøve, at den styrer præcist, og dens balance er blandt klassens bedste, antagelig den bedste.

LÆS OGSÅ: Her er Volvos nye luksusbil