C02-sparegrisen fra Skoda

Den store, nye Superb betog mange, da den stormede ud på vejene i 2008. Vandt mange køberes hjerte, vandt flere sammenlignende test kørt af biljournalister. Sidste år dukkede stationcar-udgaven så op - og begejstringen over plads, plads og plads, så langt øjet rakte, ville ingen ende tage.

Men fra '08 til '10 var der dog sket én bestemt udvikling. Den moderne dieselmotor anno 2010 er væsentligt bedre end dieselen fra to år tidligere. Og med Skoda Superb og Superb Combis ”gamle” pumpe/dyse-motor var den store bil pludselig bagud på dette punkt. VW Groups ellers så højt profilerede pumpe/dyse var i mellemtiden blevet overhalet både højre og venstre om af f.eks. BMW og Citroën/Peugeots commonrail-motorer. Og når vi her på Tour kører sammenligning af flere end ti biler i denne klasse, får Superb Combi masser af ros for plads - og masser af klø for motor.

Men VW Group har set, hvilken retning vinden blæser, og er skiftet fra det nu uddaterede system til det uden diskussion bedste, nemlig commonrail i kombination med direkte indsprøjtning. Ved samme teknikskifte gik VW også en størrelse ned og downsizede sine motorer. Teknikken er døbt TDI - og hvis det klinger bekendt, kan det være fordi Audi og Tom Kristensens vinderbil på Le Mans netop har en dieselmotor med TDI-teknik.

Senest er den fine 1,6-liters, 105 hk's TDI nu lagt i stationcar-versionen af Skoda Superb - så testbilen er klar: Skoda Superb 1,6 TDI Combi GreenLine Ambition.

Combi er slet og ret Skodas betegnelse for en stationcar, mens GreenLine fortæller, at bilen er forsynet med en teknikpakke, der kan nedbringe CO2-udslippet. F.eks. har bilen start/stop og forbedret aerodynamik. Andre steder i den store VW-familie hedder tilsvarende teknik BlueMotion. Sidste ord er Ambition, benævnelsen for udstyrsniveauet, der er det mellemste mellem Comfort og Elegance.

En lille diesel med store kræfter

Mest interessant ved den elegant-hvide testbil er naturligvis motoren. Kan en ny motor med den mest moderne teknik køre bilen tilbage forrest i feltet? 1,6 liters slagvolumen, kun 4 cylindre, effekt: 105 hk. Nej vel, det lyder ikke af meget. Specielt ikke, når Superb Combi nu er stå stor og rummelig, som den er - og vejer tæt ved 1.600 kg. Men endnu en gang konstaterer jeg, at moderne diesel-hk opleves stærkere ude på landevejen, end når man læser dem på en computerskærm. Således snyder den officielle accelerationstid fra 0-100 km/t. Tiden er 12,6 sek., hvilket bestemt ikke er hurtigt; men det man oplever, når man sætter sig bag rattet i Superb'en, er ”kræfter nok”. Ikke hurtig, men tilstrækkelig.

Vel er tallene for fart tilbageholdende, men det er omkostningerne til dagligdagens diesel og den grønne afgift bestemt også. Takket være den downsizede diesel og løbe-let-teknik med bl.a. mindre frontareal og lav vindmodstand, klarer bilen at køre 22,7 km/l iflg. det officielle EU-mix. Det afspejler sig direkte og hurtigt i hverdagens forbrug. Og samvittigheden overfor Moder Jord bliver lige en grad grønnere ved tanken om bilens lave CO2-udslip, der er forbløffende lave 114 g/km.

Livet på vejene

Men livet på asfalten er jo andet end lige-ud-præstationer og forbrug. Det handler mindst lige så meget om bilens reaktion, når vejen drejer. Superb Combi er på ingen måde sat op med direkte styring eller sporty opførsel på anden måde. Bilen henvender sig til køreren og familien, der bare ønsker at bilen kører lækkert, lydløst og behageligt. Alt dette der med hurtigt om hjørner og det der er noget pjat, de andre kan koncentrere sig om.

Her er det værd at understrege, at Superb Combi er absolut retningsstabil, og at dens undvigeevner er absolut godkendte. Bilen har naturligvis ABS og ESP, ligesom den har syv airbags, mens Superb som sedan (stationcar er ikke testet) scorer fem ud af fem stjerner i Euro NCAPs crashtest.

Men det absolut gyldne ved stationcar-udgaven af Superb er fortsat pladsen - den rigelige plads. Der er så stor benplads ved bagsæderne, at det næsten ser uvirkeligt ud. At tænke sig, at der kan være så langt fra bagsædet til forsædernes sæderyg. Plads, plads og atter plads kendetegner kabinen ved bagsæderne - det er bare at læne sig tilbage og strække ud.

Men også fører og forsædepassage kan bare tage for sig af pladsen; store, velstøttende sæder, der kan justeres tilstrækkeligt i alle retninger. Rattet er forholdsvis stort; også det kan justeres langt op og ned og langt ud og ind. Det er dybest set kun ét at sige om førerpladsen: Den er go'! Det samme gælder pladsen til forsædepassageren. Og helt ude bagved: Bagagerummet minder om balsalen til bagsædepassagererne: Enormt. Dertil er der masser af praktiske fiksfakserier som kælder.

Godt med udstyr

Superb Combi GreenLine leveres i tre udstyrsniveauer, nemlig Comfort, Ambition som testbilen og Elegance. I Comfort-versionen er udstyr som aircondition, el-ruder for og bag, fartpilot, læderrat og varme i forsæderne standard, men Ambiente bl.a. har automatisk klimaanlæg, regnsensor og elektrisk indstilleligt førersæde og 16” alufælge. Topmodellen har bl.a. særligt indtræk, parkeringssensor og elektrisk sammenklappelige sidespejle.

Er en ny downsizet commonrail så det, der skal til at køre Superb Combi tilbage blandt de bedste i klassen? Svaret er ja, når køreren og familien lægger afgørende vægt på at deres bil kører lækkert, lydløst og behageligt, at den rummer det hele og lidt til, og at den i øvrigt passer bedst muligt på Moder Jord.

Plusser

• Plads foran
• Plads bagi
• Plads i bagagerum
• Motor
• Forbrug og CO2-udslip

Minusser

• Styring

Læs også: Skoda moderniserer sit logo