En sjælden rovfugl

Amerikanske 50’er biler er meget mere end krom, halefi nner og vuggende undervogne. Årtiet, som i USA gjorde bekvemmeligheder som elruder, servostyring og automatgear til selvfølgeligheder for de fl este, bød nemlig også på en farverig og bred palette af modeller og biltyper, verden ikke har set siden.

En af de mere sjældne er Studebaker Golden Hawk, der allerede, da den løb af samlebåndet på fabrikken var en sjældenhed. Der blev i alt kun produceret 9308 Golden Hawks fra 1956-58. En af de mest velholdte, og den eneste som for øvrigt har kørt Rally Monte Carlo, findes i Danmark. Helt bestemt i Herning, hvor den mangeårige motorjournalist og tidligere chefredaktør på Herning Folkeblad, Gorm Albrechtsen, er den stolte ejer af en model 1958 Golden Hawk. En årgang, der kun blev produceret i 878 styk, hvor 50-70 menes at være tilbage.

Golden Hawk, som er udstyret med en kompressordrevet V8-motor på 4,7 liter og 275 hk, blev i sin tid søsat som en konkurrent til sportsvogne som Chevrolet Corvette og Ford Thunderbird. Men den havde tillige bagsæder i forhold til de to personers sportsvogne og var derfor en forløber for de senere GT-biler - et begreb amerikanerne dengang ikke helt havde vænnet sig til.

Derfor landede høgen, som ellers var en af sin tids hurtigste, lidt mellem to stole og blev aldrig den store salgs-succes for Studebaker, som ellers op gennem 50’erne var en af USA’ største bilfabrikker, der sagtens kunne bide skeer med ”The Big Three” – GM, Ford, og Chrysler. Den gik til gengæld rent ind hos Gorm Albrechtsen, der faldt for den specielle konstruktion og designeren Raymond Loewy’s futuristiske og næsten Batman-agtige streg, da han for 15 år siden så bilen til salg hos en forhandler i Randers.

Efter otte års renovering fremstår den guldmetallicglimtende raritet med hvid tag- og side lakering nu helt, som da den i ”Show Car Quality” i foråret 1958 rullede ind i spotlyset på den 16. internationale biludstilling i Forum i København.

Kræver sin mand

Og nu sidder vi så her i det sofabløde bænkesæde med udsigt til det enorme hvide rat, det blankpolerede og næsten fl y-cockpitagtige instrumentbord med bl.a. kompressionsmåler, amperemeter og omdrejningstæller ud over tankmåler, ur og speedometer. Og så en eftermonteret dansk rally-tidstæller fra Hemo. Det hele med udsigt til den lange snude med en potenspukkel i midten.

Når vi snakker mål, er Hawk’en dog forholdsvis kompakt og meget europæisk efter datidens forhold, lige som undervogn og styretøj er strammet op i forhold til de fl este andre biler på markedet i 1958.

Vi drejer nøglen, og den dybe dovent blobrende motor springer i gang. Vi vipper den lille gearskifte-arm i det tretrins ”Fligt- O-Matic”-automatgear i Drive. Et lille ryk, bilen er i gear, og vi ruller. Det er en sand fryd at nyde lyden fra den growlende motor, hver gang speederen får et lille dap. Men det kræver også koncentration af køre bilen, ind til man lige kender den.

Styretøjet, som skal have to omgange med rattet, for bare at hjulene bevæger sig, er noget af det mest slørede, vi nogensinde har oplevet. Men altså skarpt efter datidens forhold. Og selv om tromlebremserne har servoforstærker, kræver det altså sin mand at bremse den 1,6 ton tunge amerikaner ned.

Det må i sandhed have været en udfordring, da bilens første ejer, auto- og traktorforhandler Sv. Boel Jensen fra Skive, i 1959 kastede sig ud på de udfordrende veje i Monte Carlo Rallyet. Oven i købet med store mængder sne som en ekstra modstander. Turen endte da også brat, da rovfuglen ramte en klippe og fi k ødelagt styretøjet. Det er en bedrift, som senere har gjort den danske Hawk kendt og beundret blandt amerikanske Studebaker entusiaster.

Bilen var dog ikke mere skadet, end at det blev til mange ture tilbage i det jyske, hvor en anden ejer tog over, ind til Gorm Albrechtsen faldt for bilen, der har sin umiskendelige charme, når man først har lært at tøjle krabaten.

Mere effekt

Det gælder også gearskiftet, hvor der er en vælger til et kravlegear, og så ellers to gear til kørsel. Her skifter gearkassen allerede til det andet gear ved 50 km/t. Det holder så også hele vejen op til den teoretiske topfart på 210 km/t. Voldsomt efter datidens forhold.

På lige vej opdager vi, hvilke kræfter, der lurer under hjelmen. Modellen blev oprindeligt søsat med en 5,8 liters V8-motor fra Packard, som Studebaker fusionerede med i 1954. Den gav dog bilen ry for at være næsetung og have farlige køreegenskaber. Så da fabrikken blev udlejet for at hente penge til den økonomisk pressede Studebaker-fabrik, der endte med at dreje nøglen en halv snes år senere, fi k Hawk’en Studebakers egen 4,7 liters V8’er. Den kunne med hjælp af en remtrukken kompressor fra McCulloch hidses op, så den fi k samme effekt som den gamle 5,8’er.

Den belastningsafhængige kompressor er forbundet med gearkassens kick down – funktion, så kompressorens omdrejninger, fordobles ved pludselige nedgearinger. Det virker, oplever vi ved et solidt speedertryk på en lige strækning, hvor guldfuglen overfører de mange heste til asfalten med baghjulene, og vi skubbes frem som af en solid hånd. Vi letter dog hurtigt speederfoden igen. Opbygningen med den lette bagende og bladfjedre, kræver sin chauffør for at holde bilen stabilt på vejen.

Men det kender de alt til, amerikanerentusiasterne, som ruller af sted i adstadigt tempo. Det gælder nemlig om at ”køre defensivt” i de gamle modeller, hvilket vil sige, at man ruller blødt af sted uden hastværk.

Det giver også den fordel, at ruderne kan rulles ned, så forårets fuglefl øjt blander sig i fi n harmoni med motorlyden fra den gyldne høg, der så at sige kan synge en ny sæson ind med eget næb.