En perfekt fartdjævel

I dag vender vi testen på hovedet. For hvilken fornuft er der i grunden i at sætte sig i et transportmiddel, der ikke engang kan flytte sig en sømil på en liter benzin? Det er et brændstofforbrug, som vil nedkalde fordømmelse fra horder af miljøentusiaster, selv om f.eks. Greenpeace godt nok selv sejler rundt i nogle stærkt benzinforbrugende RIB-gummibåde, men de gør det i den gode sags tjeneste og sikkert uden at nyde det …

Ja, og nu er vi fremme ved, hvad det hele drejer sig om: Nydelse. Fartglæde og nydelse af den fuldendte kontrol.

Der er ikke ret meget fornuft i at sejle speedbåd som Aquador 21 WAe, og da slet ikke når den racer derudad med næsten 50 knob. Det er til gengæld uforfalsket nydelse, som til enhver tid opvejer svindet på driftskontoen, når man er en ægte fartentusiast, og det gælder, uanset om man sejler i en top-speedbåd eller kører i en Ferrari.

Forstår man ikke det, kan man ifølge entusiaster lige så godt bygge en tømmerflåde eller en sæbekassebil og begynde det hårde arbejde med at kede sig langsomt ihjel.

Set fra et mere almindeligt sejlersynspunkt er det en formildende omstændighed, at Aquadoren ligner så mange andre halvstore speedbåde, så der er ikke umiddelbart nogen risiko for at blive buhet ud rundt om i havnene.

Benzinsynderen sidder omme bagpå i form af den store kompressordrevne Mercury Verado 250 hk-motor, der ved fuld speed labber 102 liter benzin i sig i timen - 2,1 liter pr. sømil, 881 meter pr. liter. Til gengæld har vi målt båden til 48 knob - 89 km/t. Og læg dertil, at Aquadoren er meget sødygtig og overhovedet ikke afhængig af, at vandet er lige så plant som et nylagt stuegulv.

Aquadorens instrumenter viste, at den ved mere moderat hastighed mellem 18 og 33 knob løber noget længere og bruger ca. 1,5 liter pr. sømil, men det er stadigvæk højt oppe i det kriminelle felt: 1.200 meter på literen!

Dragør-Helsingør for 1.000 kr. benzin

Det er spild af talent at drille en speed-bådsentusiast med det enorme benzinforbrug og fortælle ham, at sejlads med Aquadoren nærmest bliver en tvangsrute mellem de få havne, der har en benzintank. Han vil bare se drømmende ud og sige hen for sig selv: »Tænk at sejle fra Dragør til Helsingør på en time, eller Hundested-Holbæk på en halv, eller Aarhus-Tunø på 20 minutter …«

Og et forbrug på over 1.000 kr. pr. time med tophastighed kan i entusiastens optik sagtens retfærdiggøres med et argument som: »Ja, men det er vel ikke billigere at få en vognmand til at køre den til Helsingør.«

Det dér drømmende udtryk er ikke til at jage bort med rationelle argumenter, så man kan roligt slå fast, at begrebet fornuft egentlig ikke eksisterer i forhold til begrebet speedbåde. De er redskaber til at dyrke fartglæden, og ét af de sidste steder på jorden, hvor den er legal, er ude på vandet.

Associationerne til en højtydende sportsvogn spøger igen, når vi begynder at se på priserne. Selve båden koster uden motor 244.500 kr., og lægger man den testede Mercury Verado 250 hk i, resulterer det i en pris på 407.500 kr., og det nærmer sig, hvad berømte sportsvogne koster uden registreringsafgift. Båden bygges for øvrigt også i en indenbordsversion med 170-270 hk.

Sejlads i særklasse

Ser vi på Aquador 21 WAe med de sædvanlige praktiske testbriller, kan båden ifølge værftets specifikationer udstyres med ned til 100 hk, men her sætter fartentusiasten alligevel hælene i. Det må være en trykfejl. Båden vejer uden motor 1.370 kg, en maskine vejer over 200 kg, og tanken kan rumme 200 liter benzin, så med blot to personer om bord får den en sejlklar vægt nærved to ton.

Der skal en ordentlig håndfuld heste til at sparke den op i planing, for den kører samtidig på en temmelig dyb skrogvinkel på 21,5 grader. Den er næsten ved at være standard på nye finske speedbåde og er kraftmæssigt en ”dyr” bundvinkel, som tyder på, at forbruget aldrig kommer ned i spareklassen.

Verado-motoren er en 4-takts 6-cylindret rækkemotor med indsprøjtning, kompressor og intercooler. Den er lyd- og vibrationsmæssigt virkelig civiliseret, men leverer hestene på en dejlig omgående facon, således at accelerationstiden fra stilstand til planingshastighed næsten føles, som om den overstås lige så hurtigt, som gashåndtaget skubbes frem.

Sejlegenskaber i særklasse

Den dybe bundvinkel giver sejlegenskaber i særklasse. Aquadoren går næsten upåvirket i sø, særlig de korte krapsøer, som er alle speedbådes fjende. Den skærer lige igennem og giver en ualmindelig komfortabel sejlads, så længe man sejler moderat, hvilket i denne båd siger op til 30 knob. Og sejler man for hurtigt - tjah, så lander den blødt!

Samtidig giver den skarpe bund fremragende manøvreegenskaber. Den slår ubesværet skarpe sving i sø med langt over 30 knob. Man får et overbevisende indtryk af, at man næsten ikke kan gøre noget forkert med den båd. Den indre drengerøv spæner rundt og kan ikke få armene ned. Den dér fartglæde er en sygdom med meget kort inkubationstid.

Aquador har sammen med bådbranchen indledt et samarbejde med finske læreanstalter om at forbedre motorbådene, så skrogene bliver stivere og mere lyddæmpede. Det virker, som om samarbejdet allerede har givet resultater, for Aquadoren har et glimrende lydniveau på 80 decibel ved en god cruisinghastighed som 26 knob, og lydbilledet er ”rent” og fuldkommen fri for mislyde - man hører susen af vand, fartvind og lyden fra maskinen. Det er en smadderdejlig båd at sejle.

Dagtur for seks, overnatning til to

Indretningsmæssigt tager 21'erens cockpit seks personer. Det er en smule smalt foran, fordi båden er bygget med en pænt bred walkaround, der tager plads fra cockpittet. Forrest står to rigtig gode, velpolstrede og justerbare styrestole og fylder næsten hele bredden.

Førerpladsen er glimrende med fin oversigt og perfekt læ for fartvinden. Instrumenterne er overskueligt samlet på hver side af skærmen til en kortplotter, der med fuld ret er ved at være standard på moderne skandinaviske speedbåde.

Agter slutter sidedækket med et velplaceret trin ned til cockpittet foran agtersofaen, som dermed kan føres næsten ud i bådens fulde bredde og giver fin plads til fire voksne. En lækker lille detalje består i, at sidedækket i hver side er udstyret med et bredt afløb foran nedgangen, så vand fra sidedækket ikke løber ned i cockpittet.

21 fod er i praksis en halvstor motorbåd, og der savnes da heller ikke gode stuvemuligheder i cockpittet under agterbænken og under dørken.

I bagbords side sidder også en opfindsom, moderne version af en traditionel skandinavisk detalje i mindre motorbådscockpit: det udendørs gasblus. Det virker lidt Storm P-agtigt, for først folder man passagerstolen sammen, så åbner man en luge i skottet, ud folder sig et enkelt gasblus, der lander på den sammenklappede stol, og så er der klar til kaffepause.

Plads til det nødvendige

Under dæk er der på samme måde lige det nødvendige. Et par pæne køjer i vinkel, der måler 190 cm langs skrogsiden, og som kan udvides med et ekstra hyndebræt imellem. Her kan der også være plads til et kemisk toilet. Det skal bemærkes, at Aquadorens overbygning er så tilpas stor, at kahytten har rimelig hovedhøjde til lidt længere ophold, når man sætter cockpitbordet op hernede.

Generelt er båden i øvrigt veludstyret. Den har masser af rustfrit rundtomkring i form af høje søgelændere langs skrogsiden og håndlister indbygget hele vejen rundt langs vindspejlet og langs agterkanten af sofaryggen agter, så der altid er noget at gribe i. Båden er standard udstyret med rustfri targabøjle, der tjener til praktiske formål som antennebøjle og fæste for en glimrende kaleche.

Og apropos kaleche: Testresultaterne er målt med halvdelen af kalechen monteret, som det ses på billederne. Her sejlede den 48 knob. Uden kaleche tør jeg godt gætte på, at vi har en plus 50-knobs båd - hvem bliver den hurtigste båd i havnen?

Læs også: En velsejlende italiener