Bilafgifter er på kant med EU-regler

Skattehullet, der sikrer leasingfirmaer lavere registreringsafgifter, stiller importører af brugte biler så dårligt, at det strider mod EU's regler. FDM overvejer et sagsanlæg

Der er risiko for, at en brugt bil importeret fra Tyskland kan blive pålagt mere i afgift end en ny, identisk model. Det strider imod EU's regler om varers frie bevægelighed.

Derfor kan staten få en EU-sag på halsen, fordi Skat systematisk giver f.eks. leasingfirmaer adgang til at benytte lavere registreringsafgifter, end når private køber tilsvarende biler.

Det skaber et segment af nyere brugte biler i Danmark, der kan presse de brugte, importerede biler ud.

Ifølge tre eksperter er det problematisk i forhold til EU's regler, fordi aktørerne på markedet ikke længere er stillet lige.

Flere af EU's domsafsigelser på området siger ligeud, at man end ikke i et enkelt tilfælde må opkræve mere i afgift for en brugt bil, end der allerede er blevet betalt for en identisk, ny bil.

Skævvridning

»Man skævvrider markedet, fordi man opkræver mere i afgift end det, der hviler på en tilsvarende ny bil, som er blevet indført til landet som fabriksny. Man pumper med andre ord afgiftsbetalingen for brugte biler op ud fra en teknisk beregning. En sådan oppumpning kan være imod EU-retten,« siger Line Kjær fra Lett Advokater, som er en af Danmarks mest erfarne jurister i spørgsmål om EU's påvirkning af danske bilafgifter.

Hun mener, at den mulige krænkelse er opstået som konsekvens af, at der er forskel på, hvordan afgiften opgøres, alt efter om det er nye eller brugte biler. Hertil kommer, at der ved salg til f.eks. private betales registreringsafgift af det, som bilforhandleren tjener på bilen, mens f.eks en række leasingfirmaer har fået Skats godkendelse til at slippe med markant lavere registreringsafgifter.

Line Kjærs opfattelse bakkes op af partner hos Ernst og Young Flemming Lind Johansen, der også henviser til EU's domsafsigelser. Også partner Henrik Dietz fra Actio Advokater mener, at Skats adfærd er dybt problematisk:

FDM overvejer sag

»Det er et brud på EU-retten, at nogle personer skal betale mere i afgift for en importeret brugt bil, end der er tilbage af afgift i en tilsvarende dansk bil. Herudover kan man konstatere, at afgiften på en importeret brugt bil i mange tilfælde svarer nogenlunde til den afgift, som Skat beregner på en tilsvarende helt ny bil af samme model.«

I FDM overvejer direktør Thomas Møller Thomsen at gå videre med et sagsanlæg mod den danske stat på grund af krænkelsen.

»Men vi ser helst en politisk løsning med en omlægning til løbende afgifter baseret på bilernes miljøbelastning og sikkerhed. Det bør speede den proces op,« siger Thomas Møller Thomsen, der henviser til, at leasingfirmaerne benytter den rigtige beregningsmetode i forhold til beregning af afgifter. I 2009 blev 45.000 brugte biler importeret til landet.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.