Dansk båd jagter eftertragtet pris

European Yacht Of The Year-konkurrencen tydeliggør udviklingen inden for moderne bådebygning.

Artiklens øverste billede
Xc 38 er en vellykket båd, der tager sig godt ud, og som er gennemsyret af funktionalitet. Foto: Morten Brandt

Danmark er repræsenteret i den skrappe internationale jury, der kårer årets båd i Europa, European Yacht Of The Year. Der kæmpes om den prestigefulde pris i kategorierne performance cruiser, family cruiser, special yacht og luxury cruiser. Selve prisoverrækkelsen finder sted på verdens største bådmesse i Düsseldorf i slutningen af januar 2011. Eksklusivt for Jyllands-Postens læsere bringer BådNyt over de kommende uger nogle af højdepunkterne fra de omfattende test. Vi viser nye tendenser, fællesnævnere og detaljer og bringer kommentarer fra Europas førende bådværfter og designere, der kæmper hårdt om at bringe den rigtige båd til markedet på det rette tidspunkt.

De senere års krise sætter også spor i bådebranchen, der har oplevet et kraftigt fald i salget af nye både. Det har betyder skærpet konkurrence mellem producenterne for at ramme det reducerede antal af købere. For den enkelte producent handler det om at se, hvor markedet bevæger sig hen. Den snusfornuftige kalkule er, at hvis man satser på, at der ikke kommer mange nye til sejlsporten, så er det en bedre forretning at blive helt skarp på indholdet af den eksisterende kundegruppes vådeste drømme.

De producenter, der omvendt har tiltro til, at de kan lokke nye kunder til marked med nye produkter, kommer med mere rabiate bud på fremtidens både. Blandt de i alt 20 nominerede i årets konkurrence kan man se eksempler på begge strategier ført ud i praksis.

Sats fra dansk værft

Et eksempel på et værft, der har omstillet sig og satser på de allerede eksisterende og loyale kunder, er danske X-Yachts. De er primært kendt for deres hurtige og velsejlende kapsejladsbåde, men til manges overraskelse valgte de at følge med deres kernekunders livscyklus og lave en serie af både, der matcher kundernes øgede krav om mere komfort. Det førte til Xc-serien.

»Der var flere og flere af vores kunder, der var begyndt i X-79 eller X-99, som jo i sagens natur var blevet ældre og mere modne. I dag stiller de helt andre krav til deres både end tidligere. De ønsker sig mere komfort, men samtidig er det folk, der godt kan lide gode sejlegenskaber,« fortæller Niels Jeppesen, der er chefdesigner og en af stifterne af det danske succesværft.

Med den rendyrkede Xc-cruising serie ramte de et behov i et købedygtigt segment finanskrisen til trods.

Det seneste skud på Xc-stammen er en 38 fod båd, der ifølge værftet også bliver seriens mindste båd. X-Yachts holder godt fast i Xc-strategien og målsætningen om at behage eksisterede kunder, der er trætte af kapsejlads og måske overvejer at sejle på langfart. Tidligere ville sådanne kunder se sig om i markedet efter en Hallberg-Rassy, Najad, Faurby eller måske en Nordship, men med Xc er sandsynligheden for, at de bliver i folden, stor. Og faktisk er der flere eksempler på, at det er lykkedes for X-Yacht at vende denne trafik og tiltrække cruising-kunder fra de andre værfter.

En båd i balance

Selv om Xc 38 ikke er en kapsejladsbåd, så sejler den fantastisk godt. Vi testede i rigtig meget vind op til 16-17 m/sek. Med to reb i storsejlet og reduceret fok havde vi en båd i fuld kontrol og i noget nær perfekt balance. At den så samtidig er en vellykket og meget harmonisk båd at se på og at være om bord på, har god plads om læ og er fuld af små innovative og funktionelle detajler, gør oplevelsen af båden stor.

Eneste alvorlige minus er prisen, der virkelig ligger i den tunge ende. Omvendt konstaterer vi, at man får meget båd for de mange penge. Xc 38 er nomineret til European Yacht Of The Year i katagorien Luxury Cruiser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.