BMW's rullende kunstværker

BMW har gennem en årrække samarbejdet med nogle af verdens mest berømte kunstnere.

Artiklens øverste billede
Jeff Koons BMW KunstBil - den 17. i rækken. I øvrigt er racerbilen ikke malet, den er dekoreret med folie. Bilen gjorde sig uheldigt bemærket under det netop overståede 24 timers løb på Le Mans-banen, da briten Andy Priaulx i bilen trillede på tværs foran Tom Christensens Audi. Foto: Thomas von Salomon

Det handler om blikfang og genkendelse. Helt tilbage i bilsportens barndom fik hvert land deres farve til racerbiler, italienske biler blev malet røde, de engelske grønne, de franske blå og de tyske sølvfarvede. Senere, i 1951 fik ideen et ordentligt spark fremad, da den amerikanske konstruktør og teamejer Briggs fandt på at male en blå dobbeltstribe hen over sine hvide racerbiler.

Men i 1975 sker eksplosionen. I jagten på netop blikfang får den franske racerkører og galleriejer Hergé Poulain den absolutte idé: At gøre sin BMW 3,0 CSL racerbil til et kørende lærred.

Ideen bobler i Poulains hoved. Han vil have sin ven, den amerikanske kunstner Alexander Calder, til at føre penslen. Men han venter til hen på dagen for ikke at vække sin ven på den anden side af jorden. Så griber han røret, drejer det lange amerikanske nummer:

»Calder speaking!«

»Hello my friend. I have an idea of turning my car into a work of art. C'mon, you following me?«

»Hervé - what a great idea!«

Dermed var den første BMW Art-bil i sin indledende kreative fase. Projektet blev virkelighed. Og Poulain kørte faktisk sin nu mest røde, men også blå, hvid og gule 3-liters BMW i Le Mans 24 timer samme år.

Warhol og alle de andre

Siden er ideen gået over på BMW-fabrikkens hænder. Og tyskerne har sat projekt efter projekt på hjul - af og til på gadebilernes almindelige hjul, men oftest på racerverdenens brede gummivalser. Senest i sidste weekends Le Mans-løb, idet BMW stillede til start med to fabriksbiler. Begge M3 GT2, den ene i de sædvanlige racerbilsfarver, den anden med dekoration af den amerikanske kunstner Jeff Koons. Ja, netop, Koons, der nok mest er kendt for sin blanding af kunst og popkultur. Nu er han sikkert også kendt blandt lidt flere BMW-ejere.

Tyskerne har gennem årene trukket en række af kunstverdenens store malere til karrosserierne: Først og fremmest Warhol, den amerikanske popart-kunstner Andy Warhol, der er i 1979 begik en Warhol på en BMW M1 gruppe 4-racerbil. Og bilen har vitterligt kørt race. Ja, ikke bare race, bilen har kørt 24 timers løbet på Le Mans.

Men rækken af kunstnere tæller også David Hockney, Jenny Holzer , Roy Lichtenstein , Robert Rauschenberg og Frank Stella. At kunstverdenen vitterligt betragter malerier på karrosserimetal som kunst, viser og beviser rækken af museer, der har udstillet BMW's KunstBiler: Louvre i Paris, Guggenheim i New York og Shanghai Art Museum.

BMW's KunstBiler har normalt hjemme på bilmærkets eget museum i München. Til september i år starter en udstilling med hele den 17 biler lange række af KunstBimmere. Forrest den friske Koons-bil. Og så holder de dernedad - Hockneys 850 CSi fra 1995, Rauschenbergers 635 fra 86, Warhols M1 gruppe 4 fra 79, Lichtensteins sjældne BMW 320i gruppe 5-racer fra 1977 og sidst - bilen, der startede med telefonopkaldet, Calders 3,0 CSL fra 1975.

De 17 kunstnere indgår nærmest i én stor familie - de har i hvert fald et unikt projekt at være fælles om. Og hæderen fra den ene kunstner til den næste går da også gennem samlingen. Således bærer Koons bil titlen 79 til ære for Andy Warhol, der begik sin M1 gruppe 4 i - ja, 1979. Warhols bil bar helt efter samme idé nummeret 76 for at hædre den første KunstBil, nemlig Alexander Calders 3,0 CSL fra 1976.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.