”Berlingo er det ultimative knæfald”

Forfatteren, foredragsholderen og nå ja ... provokatøren Mads Christensen elsker biler. Næsten lige så meget som han afskyr CO2-hysteri, elbiler og offentlig transport.

Artiklens øverste billede

Mads Christensen er en gave til journalister. Man tænder båndoptageren, stiller et enkelt spørgsmål, læner sig tilbage, indtil båndet er kørt ud, og så går man hjem og har en uafbrudt talestrøm med holdninger, påstande og politisk ukorrekte brandtaler.

Hvis emnet er 'biler', kan man roligt tage både ekstra bånd og reserve-batterier med, for så er talestrømmen helt oppe i samme gear, som når blærerøvens gule Porsche 911 finder en stump øde motorvej uden fartkontrol. Ikke mindst nu.

Mads Christensen er netop hjemvendt fra en tur til Bahrain, hvor han har lavet optagelser til anden sæson af bilprogrammet Gear & Lir.

»Kongen af Bahrain har uden smålig skelen til økonomi bygget en ny Formel 1-bane, som får premiere i 2010-sæsonens første afdeling. Den fik vi lov til at låne, og en lang række fantastiske biler: en Bugatti Veyron, en Lamborghini Murciélago, en Lamborghini Reventón, en klassisk Mercedes 300 SL med gullwing-døre, en Ferrari 250 GTO fra 1961, den nye Mustang, den nye Corvette, den Lamborghini Miura SVJ, som Shahen af Iran var den første, der fik, to forskellige Bentley Continential, en McLaren SLR, en AC Cobra og et par helt almindelige hverdags-agtige Ferrarier og Porscher,» fortæller Mads Christensen med 130 km/t.

TV: Se Mads Christensen smadre en Berlingo fra en kran

Tabere i toget

Hvor kommer interessen for biler fra?

»Jeg har meget omhyggeligt brandet mig som ham der tøjmanden og modemanden, og det er også det, der er min arbejdsmæssige identitet, men i privaten har der altid banket et meget stærkt hjerte for benzin. Jeg kan tydeligt huske, da jeg fik min første bil. Det var fuldstændigt som at få vinger. Pludselig lå verden for mine fødder. Det er den største og mest signifikante frihedsoplevelse, et menneske kan få. Blandt ytringsfrihed, religionsfrihed og alle de andre friheder, vi har, så er evnen til at komme fra punkt A til punkt B fuldstændigt på egne præmisser i mine øjne den ultimative frihed. Derfor er offentlig transport også dødfødt. Det vil altid være for dem, der ikke har råd eller ikke kan. Alle dem, der kan, de vil have deres frihed til at transportere sig, som de vil.«

Hvad er der nu galt med at tage toget?

»Det er altså taberne, der sidder i toget. Det ved jeg godt, man ikke må sige, men det er det. Og jeg venter spændt på den DSB-reklame, hvor Bahnsen lige skal aflevere tre børn i skolen og en tur på lossepladsen med skrald, inden han skal til det der møde. Det er ikke nemt. Jeg er rejsende i gøgl og hele tiden på farten, og jeg kunne aldrig drømme om at tage toget. De kører jo ikke efter mørkets frembrud, og så er man jo pludselig strandet i Herning.«

TV: Se Blærerøven med 280 km/t

Dødfødte elbiler

Kan du godt nyde at køre i Porsche med CO2-samvittigheden dunkende i baghovedet?

Mads Christensen tager en dyb indånding. Ikke fordi han har behov for at tænke over svaret. Det ligger lige til speederfoden. Men fordi det kræver en hel lungefuld ilt at råbe den tirade, han ligger inde med.

»Det er min klare overbevisning, at vi bliver holdt for nar i CO2-debatten. Jeg tror, vi mennesker sætter mange fodspor på jorden, og CO2-udslippet er kun et eneste lillebitte af dem. Når jeg hører om, at man vil brandbeskatte gamle biler, så må jeg ryste på hovedet. Min Porsche er fra 1969. Det er klart den grønneste bil, der findes. Det kan godt være, den kører marginalt kortere på literen end en eller anden fucking Toyota Prius. Til gengæld har den forhindret os i at købe tre Kia Picanto, slide dem op og lade dem ligge og rådne på lossepladsen. Den mest økologiske bil er den, der ikke skal produceres. Det er, som om hele miljødebatten er kommet til ensidigt at handle om det der. Den vestlige verdens svar på alle problemer er åbenbart, at vi skal til at køre i hestevogn igen. Sludder! Bilen er jo selve definitionen på civilisationens udvikling. Bilen er definitionen på det enkelte menneskes frihed.«

Så du er ikke decideret på vej ud for at købe en Toyota Prius?

»Hele idéen om elbiler er dødfødt. Nu leger vi lidt, at i fremtiden kører alle biler på elektricitet. Gu gør de ej! De der Better Place (verdens største udbyder af services for elbiler, red.) får Stein Bagger til at ligne et skoleeksempel på økonomisk redelighed. Og det er lykkes dem at narre 770 millioner fra DONG til et dansk netværk for elbiler. Det er jo vores - de danske energiforbrugeres - penge, der bliver smidt i verdens største hul i jorden. Hele idéen er jo dum. Vi ved jo alle sammen godt, at den elektricitet, som vi bruger til at lade vores bil op med, kommer ude fra H.C. Ørsteds-værket, som kører på kul. Politikerne siger jo også allerede, at man ikke kan opretholde afgiftsfriheden på elbiler. Prøv at hør, der er solgt otte elbiler i Danmark, og allerede nu kommer der mere skat på. Hvis man virkelig ville noget med det, så begunstigede man jo folk, der købte elbiler. Og det er jo ikke engang nødvendigt med tilskud - man skulle bare stjæle lidt mindre, end man plejer fra dem, der allerede har betalt moms, skat og 180 procent i afgift. Det svarer til, at de voksne står med en smøg i munden og siger, at børnene ikke må ryge.«

Potensforlængere

Mads Christensen bruger en stor del af sin tid på at holde foredrag om visuel identitet, non-verbal kommunikation, personlig branding og den slags - og vil til enhver tid fastholde, at en mand, der tropper op i et dårligt siddende jakkesæt ikke har styr på noget som helst i sit liv. På samme måde er biler også en del af en mands samlede fremtoning.

»For langt de fleste mænd er valg af bil ikke kun valg af funktionalitet, det er også et identitetsvalg. Bilen er ikke kun et transportmiddel, men også et kommunikativt værktøj.«

Hvilken signalværdi er der så i at køre en gul Porsche 911?

»Så er man en livsnyder, som har truffet nogle valg og tilsidesat nogle funktionelle behov, selv om man har børn, der skal afleveres i skole, og haveaffald, der skal på lossepladsen.«

Nogle mennesker - typisk folk med kedelige biler - kalder mere prangende biler for 'potensforlængere'. Hvad siger du til det?

»Det er helt rigtigt. En bil er en forlængelse af hans image, en forlængelse af potensen. En bil er som farverne, en kunstner bruger til at male sit selvportræt. Med en bil fortæller man, hvem man er, hvad man tror på, og hvad man gerne vil opnå. De mænd, der prøver at anlægge en freudiansk betragtning på biler er nok i virkeligheden dem, der har små tissemænd.«

Hvad signalerer en beige Citroën Berlingo så, synes du?

»At man er kastreret. Man har kastet håndklædet i ringen og givet køb på samtlige maskuline værdisæt. Der er oven i købet nogen, som tror, de gør det frivilligt. I virkeligheden er det deres kone, der har valgt for dem, men de opfatter det som et voksent valg - nu er det slut med at køre knallert, spille fodbold, PlayStation og have det skægt med drengene. Nu er man voksen, og det kører man ud i det ekstreme ved at købe en Berlingo, som er en af flere biltyper, hvor al glæde er valgt fuldstændigt fra. Når jeg ser en mand i en Berlingo, så ved jeg, at han heller ikke har nogen indflydelse på hjemmets indretning. Eller på, hvilke hobbies han har. Han har ikke sin egen frihed, han har ikke sin egen fritid, han må ikke selv bestemme, hvad han skal lave i morgen aften. En Berlingo er den moderne mands ultimative knæfald.«

TV: Se Blærerøven med 750 HK i ryggen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.