Folkevogn til det grove

<p>Umiddelbart ligner det den forkerte bil på det forkerte tidspunkt. Midt i en tid, hvor alle vender tommelfingeren nedad for den muskuløse pick-up, ja, da er VW på vej med én.</p>

Artiklens øverste billede
Ulven kommer! Navnet Amarok betyder nemlig ulv, og det er betegnelsen på VW's grovkornede pick-up. Pressefoto

Den kommende nye pick-up får navnet Amarok, som betyder ulv på inuit, sproget, som tales i de nordligste egne af Canada og i Grønland. Pick-up’en bliver i første omgang lanceret i Sydamerika i foråret 2010, hvorefter den kommer til Europa i løbet af sommeren.

Amarok vil blive markedsført som en dobbeltkabine pickup med firehjulstræk. Senere kommer der også en enkeltkabine version. Der er endnu ingen konkrete oplysninger om motorerne, ud over at det bliver stærke common rail TDI motorer af nyeste generation, ligesom man lover, at brændstofforbrug og emission for Amarok vil vise de bedste værdier i pickup segmentet.

VW Erhvervsbiler præsenterede Amarok som konceptbil på sidste års IAA udstilling af erhvervsbiler i Hannover. Den produktionsklare version skal bygges i Argentina på VW’s fabrik ikke langt fra Buenos Aires.

Amarok er den første pickup fra en europæisk bilproducent, og den vil tage konkurrencen op i ét-ton-klassen, især med de asiatiske udbydere.





Læs også: Amerikanerne holder fast ved trucken

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen