Grib rigtigt om rattet

Det lyder kedeligt – ”grib korrekt om rattet.” Ikke desto mindre er den helt rigtige kørestilling en forudsætning for at færdes sikkert i trafikken.

Artiklens øverste billede
Præcist sådan griber man korrekt om rattet, viser køreinstruktør på Porsche-kurset Sport Driving Experience, Bjørn Pedersen. Foto: Flemming Haslund

Er der en særlig grund til, at racerkørere altid sidder på en bestemt måde bag rattet? Ja. Deres job er at få bilen til at køre hurtigst muligt på den sikrest mulige måde. Kun da kommer bil og kører i mål. Og kun da kan man vinde.

Men hvad kan vi lære af Hamilton, Rosberg, Magnussen og – indtil for et par år siden – Tom Kristensen?

Vi kan direkte kopiere deres ratstilling. Måden at holde om rattet, der får dem til at køre hurtigst muligt, er nøjagtig den samme, som giver hverdagsbilister de bedste chancer for at komme frelste ud af en kritisk situation i trafikken. De opstår typisk, hvis rækken af biler på motorvejen pludselig bremser op. Så skal der bremses, og der skal måske undviges, og så kan forskellen på at ryge ind i et harmonikasammenstød eller bare at styre udenom være, om man holder korrekt på rattet.

Et af de kørekurser, der indprenter korrekt greb om rattet, er Porsche Sport Driving Experience. Her forklarer instruktør Bjørn Pedersen, hvordan man gør. Og let drillende advarer han kursisterne mod at gøre det forkert:

»Man risikerer at blive kaldt for “puddelhund” over radioen. Og den kan være svær at komme af med igen.«

Men hvad er korrekt greb om rattet? Og hvad er forkert?

Dét må du gerne

Det er faktisk let; man holder korrekt på rattet, når man placerer hænderne “klokken kvart i tre”. Lige dér og kun dér er korrekt.

Sædet skal være indstillet, så man sidder med godt bøjede arme. Albuerne skal være tæt ved 90 grader. Når de er det, sidder man behageligt med løse albuer.

Læg mærke til, at man både kan dreje rattet 180 grader mod højre og tilsvarende 180 grader til venstre uden at give slip på rattet. Præcis sådan skal det være. Så kan man styre bilen sikkert og under fuld kontrol. Læg også mærke til, at “kun armene arbejder,” som Bjørn Pedersen formulerer det.

Dét må du ikke

Du skal ikke gribe om rattet “klokken 10 minutter i 2 – heller ikke selv om det netop var sådan, man engang lærte det af kørelæreren.

Det er helt galt at gribe med begge hænder øverst på ratkransen – “klokken 2 minutter i 12”, kunne man sige. Holder man sådan om rattet, risikerer man at blive kaldt “puddelhund”. Det er ikke noget at efterstræbe.

Og endelig: Man skal slet ikke sidde med strakte arme, uanset om man ellers holder korrekt på “klokken kvart i tre”. Armene skal være afslappede og bøjede.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.