Nye biler har ikke altid det bedste lys

Bilfabrikkerne sætter sejlivede longlife-pærer i de nye biler for at undgå reklamationer. Du kan selv gøre noget for at få mere blus på bilen.

Artiklens øverste billede
Mange nye biler er monteret med longlife halogenpærer, som nok lever op til lovens krav, men ikke giver det mest optimale lys. Du kan dog selv gøre noget. Foto: Bjorn Staps

Selv om du køber en ny bil, er det ikke sikkert, at den har det optimale lys. Bilfabrikkerne sætter nemlig normalt såkaldte Longlife Halogen i de nye biler frem for pærer med større effekt. Sådan lyder det fra både FDM og den store lygteproducent Philips.

»Det sker for at sikre, at der ikke bliver reklamationer under garantien, så kunderne ikke kommer tilbage og reklamerer inden for de første to-tre år,« siger Anders Grønbech, Business development manager hos Philips.

»Det er ikke det mest optimale lys, men opfylder lovens krav,« siger han.

Samme melding lyder fra FDM.

»Det er stort set alle bilproducenterne, som gør det. De bygger jo biler til hele verden, og det er ikke ret mange steder, at lys har samme bevågenhed som her i Danmark, hvor der jo er mørkt en stor del af året,« siger Søren W. Rasmussen, redaktør for FDM’s blad, Motor.

High performance-pærer som Philips Xtreme Vision eller Osram Nightbreaker giver mere lys, men det går ud over pærelevetiden. Foto: Philips

Han anbefaler at geare op med godkendte højeffektspærer, der typisk giver dobbelt lysmængde og lyser 30 pct. længere. Eller overveje xenon- eller LED-lys, som er faldet i pris. På pærefronten har vi tidligere omtalt bl.a. Osram Nightbreaker og Philips Xtreme Vision, der giver meget lys.

»Vi kan klart anbefale at få kraftigere pærer, men man skal også holde sig for øje, at levetiden er kortere,« siger Søren W. Rasmussen.

Løft niveauet fra starten

Mens levetiden på longlifepærer kan være op til 100.000 km eller to-tre år, er de typisk et år for pærer med større effekt. Mens mikrobiler typisk har forlygter med H4-pærer, hvor nær-, fjern- og kørelys er samlet i én pære, har de lidt større biler mere avancerede lygter med en en H7-pære til nærlys og en H1-pære til fjernlys, mens kørelyset er i en tredje pære. Det sparer på H7-pærerne, som får længere levetid. Rådet fra Philips lyder på at få det mest optimale lys fra starten.

»Det kan gøres for 300-500 kr. Det er en forholdsvis billig måde at få mere lys på, og det er ikke det store beløb i det samlede billede,« siger Anders Grønbech.

Der sker dog p.t. en stor udvikling inden for forlygter. Således er der flere premiummærker, som i stigende grad sætter såkaldt Baby-xenonlys på som standard frem for halogenpærer, hvor kunden så får muligheden for at opgradere til full LED-lys.

Baby-xenon har i modsætning til almindeligt xenon bl.a ikke lygtevasker. Det er lygter, som giver et lys, der er bedre end halogenpærer, men ikke er helt på højde med det, der kendes fra xenon-lys.

Mange typer

Der er dog forskel på lygterne i alle prislag. Således er der lysforskel på de nye roste full LED-lygter. Her fremhæver FDM LED matrix-lygterne på den nye Opel Astra, der koster omkring 17.000 kr., mens full LED-lygterne på en Seat Leon, der ligger i samme prislag og bygger på en lidt ældre teknologi ifølge FDM, ikke er på samme niveau. Du kan endda få bi-xenon-lys til bare 8.000 kr., til den nye Opel Corsa. Det er dog svært at give nogle fingerregler for, hvad du skal vælge af de mere avancerede lygter.

»Det handler om at sætte sig ind i de test, som der findes med de enkelte lygter,« siger Søren W. Rasmussen.
 

 

Skyd dig ind på det rigtige lys

Der er flere veje til et bedre lys. Vi giver dig en række tips.

Godt udsyn giver mere sikker kørsel. Men hvornår skal du ofre lidt ekstra på bedre lys?

Ifølge Philips og FDM bør du altid vælge de bedst mulige pærer, selv om levetiden måske er kortere. Men hvis du stadig er i tvivl, er der flere råd at hente.

Det er ikke nok at vælge kraftigere pærer. Du skal også sikre dig, de er godkendte med E-mærker. Hvis dine forlygteglas er matte, kan de renoveres. Foto: Philips

»Hvis du kører meget om natten eller bor på landet, skal du klart overveje at få mere lys på,« siger Anders Grønbech, der er business development manager hos Philips.

Hvis du alligevel står over for at skulle købe en ny bil, og du er i tvivl om, hvorvidt du skal overveje xenon-lys eller full LED-lys, hvor priserne i dag ligger på 10-20.000 kr., er der flere ledetråde.

»Hvis du har passeret de 45 år, så overvej stærkere lys. Det er midt i livet, at vi begynder at få behov for mere lys. Så jo ældre du er, desto mere skal du overveje det,« siger Anders Grønbech.

Faktisk ændrer øjets evne til at omstille sig fra lys til mørke sig fra omkring de 40 år. Det vil sige, at øjnene er længere tid om at kunne fokusere igen, hvis du har mødt en modkørende med skarpt lys. Det handler dog ikke kun om pærer. Hvis du har en lidt ældre bil, kan lygteglassene ofte været blevet slebet nærmest matte på ydersiden, hvilket nedsætter lyset. Hvis du har brugt billige pærer uden UV-filter, kan de også være ødelagt på indersiden. Her kan kuren hedde nye forlygter eller måske glas. De kan godt løbe op i flere tusinde kr. stykket. Det kan dog gøres billigere, hvis du har forlygteglas i plastic. Her findes der reparationssæt, hvor du selv kan slibe ned og lægge en ny coating. De koster fra omkring 150 kr.

Du kan også få hjælp af teknologien. Flere nye bilmodeller kan fås med automatisk nedblænding, så bilen konstant kører med langt lys og blænder ned ved modkørende. Med matrix LED-lygter oplyses dele af vejen med det lange lys uden at blænde modkørende.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.