Niels giver sin ”Landkrabbe” nyt liv

Herhjemme var den mest kendt som Morris Monaco. Men de fleste andre steder i verden var navnet Morris 1800, og med den store sekscylindrede motor på 2,2 liter hed den alle steder Morris 2200.

En af dem genopstår nu fra bunden. Bilentusiasten Niels Birkemose er nemlig i gang med at udleve en gammel drøm om at genskabe en af barndommens biler. Interessen for youngtimere fra 70’erne og 80’erne vokser med lynets hast i disse år, og modellen, som var en fast del af gadebilledet fra 1965 og frem, er ingen undtagelse.

Faktisk var den oprindelige Morris 1800, der blev skabt af Minis fader, sir Alec Issigonis, så banebrydende, at den blev valgt til Årets Bil i Europa dette år.

Det er også en af grundene til, at Niels Birkemose nu er gået i gang med projektet, som foregår i værkstedet hos Copenhagen Classic Garage, hvor entusiaster kan leje sig ind.

»Det er ikke en smuk eller charmerende bil som en Mini. Den er ordinær, men alligevel fascinerende. Den har en helt speciel teknik med hydroelastisk affjedring og den sekscylindrede motor. Og så var det altså min barndoms bil, der fandtes i gaderne dengang. Min onkel havde en firecylindret, og når jeg nu skal have en, så skal den altså være med seks af slagsen,« smiler Niels Birkemose.

Affjedringen giver plads

Han er især fascineret af den væskebaserede affjedring, som skulle give en helt fantastisk kørekomfort. Systemet medfører, at der ikke er noget, som hedder støddæmpertårne. Og med hjulene placeret helt ude i siden er pladsudnyttelsen i den 4,2 meter lange og 1,7 meter brede bil enorm, selv efter nutidens forhold. Den blev da også med englændernes vanlige flair for ordspil præsenteret som ”The Biggest news since the Mini”.

Det skete med henvisning til dimensionerne, som med den efter datidens enorme bredde gav den tilnavnet ”Landkrabben”. Den internationale klub for ejerne af modellen og søstermodellerne Austin 1800/2200 og Woseley 18/85 og Six hedder da også ”Landcrab Owners Club International”.

Niels Birkemose fandt bilen hos en sydjysk bilforhandler, der havde fået den i bytte for 15 år siden.

»Jeg hældte væsker på bilen og gav den benzin og strøm, og så startede den med det samme. Der kom lidt rustflager ud af udstødningen, men ellers spandt den som en missekat,« smiler Niels Birkemose, der er selvstændig videoproducent og aktiv på Viaretro, som er et magasin for veteranbiler og klassiske biler.

Niels Birkemose måtte dog konstatere, at bunden under det rimeligt pæne karrosseri var rustet væk. Så han måtte i gang med den store renovering. Men det nyder han.

»Det handler ikke om at komme ud at køre hurtigst muligt. Jeg har lyst til processen. Det er ren mentalhygiejne. Der er en glæde ved at skrue en dims på og ikke bare gå ud og købe noget nyt, hvis der er noget, som ikke virker,« siger han.

»Jeg vil hellere reparere en gammel viskermotor, selv om jeg kunne købe en ny meget billigt. En bil må godt have patina og spor efter brug. Gamle biler kan få patina, nye bliver bare slidt,« lyder det.

Glæde undervejs

Renoveringen gik i gang i fjor, og Niels Birkemose håber, at bilen kan være køreklar til næste år. Inden da når de fire hovedcylindre til det avancerede affjedringssystem at komme en tur til England for renovering. Den 2,2-liters motor på cirka 110 hk med et ukendt km-tal har det umiddelbart fint.

Han forventer, at projektet sammenlagt løber op i 70.000 kr. Her udgør bilen de 20.000 kr., mens dele og diverse udgifter er resten. Der kan nemlig også godt risikere at løbe en lakering på.

Niels Birkemose har et par råd til dem, som kunne tænkes at prøve kræfter med et lignede projekt.

»Det er en enorm opgave at renovere en bil, og man skal ikke tælle timerne. Tværtimod. Man skal glæde sig over hver eneste ting, man skruer af og sætter i stand. Det er i processen, at glæden findes. Hvis det mislykkes, er der god sandsynlighed for, at man ikke kommer i mål,« siger han.