Fortsæt til indhold
Biler

Test: Så stor er forskellen på bilernes kopholdere

Der er stor forskel på, hvordan du holder styr på den varme kaffe, viser test af kopholdere i ti firmaklassebiler.

Jens Overgaard

Vi skal ikke mange år tilbage, før kopholdere var en sjældenhed i de fleste biler. Men i takt med, at vi i stigende grad forfalder til coffee to go fastfood eller den evige vandflaske har kopholdere fået en sor betydning. Om ikke andet til at lade smartphonen glide ned i.

Men der er stor forskel på, hvordan de forskellige bilmærker griber opgaven an, og hvor praktiske holderne er, viser en gennemgang af ti biler i firmaklassen.

Det er en bilklasse, hvor de detaljerne er gennemtænkte, og udstyrsmulighederne flest. Alligevel var der overraskelser i testen, hvor de dyreste biler ikke nødvendigvis har de bedste løsninger.

Amerikanerstore

De største og mest rummelige finder vi i Ford Mondeo, og især S-Max, hvor de er placeret lige ud for højre hånd ved gearskiftet, mens rummene under armlænet er både brede og dybe.

Ford Mondeo. To kopholdere placeret centralt. De har ligesom i S-Max den største diameter og dybde, og her er et par fingre. Stort rum under midterarmlænet, som er det dybeste. Fem stjerner.

Her mærkes det amerikanske ophav, for de store diametre i kopholderne giver masser af plads til en stor McDonald’s-cola, og der er rigeligt med rum til posen med Big Macs under armlænet.

De har også rimelige indvendige fingergreb, der giver et greb om koppen eller flasken, så den holdes fast.

Megen og mindre støtte

VW Passat og Touren ligger næsten i samme klasse. Her er den største forskel, at de to centrale kopholdere sidder foran hinanden, frem for ved siden af hinanden som i Ford. Mens de – også ganske fyldige – rum under armlænet er en tand mindre.

I VW Passat er de to kopholdere placeret på langs. De er af en rimelig størrelse med gribefingre. Der er et pænt stort opbevaringsrum under midterarmlænet. Fem stjerner.

I den mere tynde ende finder vi premium-modellerne Mercedes C-klasse og BMW 3-serie fulgt af Audi A4.

Mercedes C-klassen. Har ikke en regulær kopholder. Langt fremme og midt i konsollet, lige foran instrumentbordet, er et slags aflæggerum med nubret overflade. Kopperne kan vælte ved hårde opbremsninger. Mercedes C-klasse har dog en indbygget kopholder i venstre dørlomme. To stjerner.
BMW 3-serie. Rummene er store, men grebene er løse. Minimalt rum under midterarmlænet. Tre stjerner.
Audi A4. De to kopholdere sidder langt fremme foran gearskiftet. Holderne er rummelige og med faste fingre. Der er et lille rum under midterarmlænet, som heller ikke er særligt dybt. Tre stjerner.

Mercedes har ikke en regulær kopholder. Langt fremme og midt i konsollen, lige foran instrumentbordet, er her et slags aflæggerum med nubret overflade. Den manglende støttebetyder, at koppen kan vælte ved hårde opbremsninger. C’eren har dog en indbygget kopholder i venstre dørlomme.

Vi ser i testen primært på selve kopholdernes størrelse og evne til at gribe om en kop eller flaske og vurderer pladsen i opbevaringsrummet under midterarmlænet.

Vi ser også på placering og ergonomi. Hvad der passer bedst individuelt, afhænger i høj grad af den konkrete bils indretning og ergonomi. Rent ergonomisk giver en placering foran midterarmlænet den korteste rækkeafstand, mens du skal strække dig mere for at nå en kop mellem gearstang og instrumentbord.

En del oplever dog, at kopholderen er i vejen for armlæn eller gearskifte foran, og mener den ligger mere rigtigt længere fremme. Derfor holder vi os til selve udformning og funktionen.

Ford S-Max er bedst

BMW 3-serie har som Audi A4 placeret de to kopholdere langt fremme ved konsollen, og der er stort set ingen aflæggeplads i rummet under midterarmlænet i de tre. Mercedes henter dog point her for et fløjopdelt låg, som giver en let adgang.

I mellemgruppen finder vi Skoda Superb, Toyota Avensis og Mazda 6, som hver især har noget at byde på, dog uden at imponere. Superb har en kopholder, hvor der kan være to mindre eller et større egoist-krus.

Skoda Superb. Holder sidder midten, men er placeret meget lavt. Har som den eneste plads til to mindre kopper eller en større kop i midten. Holdere er ret stramme med små diametre. Ingen fingre. Aflangt, men ikke så dybt rum under midterarmlæn. Tre stjerner.
Toyota Avensis. En kopholder foran gearstangen, som kan afdækkes, samt en anden i rummet under midterarmlænet. Her er også et siderum til evt. telefon. Hullerne er ikke så store, og der er ikke fingre. Der er et pænt stort og dybt rum under armlænet. Fire stjerner.
Mazda6. To kopholdere i midterkonsollet. Her er gribefingre, men de har en lidt smal diameter. Rummet under armlænet er lille. Tre stjener.
Ford S-Max. Har to store kopholdere størrelse XL med fingre, der hjælper godt. Kæmpe rum med siderum og låg. Fem stjerner.

Det er godt tænkt, men diameteren er dog noget smal. Toyota Avensis byder på den mest nydelige løsning med to individuelle kopholdere. Der er et dæksel over den forreste, mens den anden er placeret under armlænet. Her er der ovenikøbet et siderum.

På bundlinjen står MPV’erne Ford S-Max og VW Touran med de bedste kort, når vi ser på gribeevne og plads. Det hele med et plus til S-Max, som på grund af de enorme rum render med sejren.