Sådan kører den selvkørende bil
Det er et stykke ude i fremtiden – men alligevel: Allerede nu findes den selvkørende bil faktisk, og vi har prøvet den. Men lad os sige det med det samme: En selvkørende Tesla S kører ikke så blødt og lækkert som en fører af kød og blod.
BOXBERG, TYSKLAND
Prøv at høre her: Fremtidens biler vil kunne køre af sig selv, mens føreren læser en salgsrapport fra kontoret, dikterer en e-mail eller koordinerer en udflugtstur med familien. Sådan ser for eksempel Bosch fremtiden for sig.
Let, bekvemt og sikkert skal fremtidens biltrafik bevæge sig tættere end nogensinde før, hvilket kun vil være muligt, takket været integrering af bil-til-bil kommunikation, GPS-signaler og avancerede overvågnings- og assistentsystemer.
Det er den slags, Bosch også arbejder med. Allerede nu er Bosch verdens største leverandør af elektronik- og tekniksystemer til bilindustrien, og uanset mærke og model, du har holdende i indkørslen, kan du være helt sikker på, at der står Bosch på noget af indmaden. Bosch laver altså ikke kun forlygtepærer, men alt fra en ”jet-wiper” – hvor dysen, der spytter sprinklervæsken på forruden, er integreret i selve viskerarmen – til styrebokse, indsprøjtningssystemer og avancerede hybridløsninger til f.eks. Porsche 918 Spyder. Samt utrolig mange andre produkter.
Benzinmotoren er ikke død
Bosch afskriver dog på ingen måder den traditionelle forbrændingsmotor, som firmaet stadig ser et kæmpe potentiale i. Faktisk så stort, at Bosch mener, at deres forskning i elektromobilitet over de kommende fem år vil reducere forbruget i en dieselmotor med yderligere 10 pct., mens forventningerne til benzinmotoren er hele 20 pct.
Samtidig fortæller Bosch os, at effekten vil stige yderligere i takt med integreringen af nye hybridteknologier samt nye regenererings-systemer til opsamling af energi til udnyttelse af fremdrift uden brug af fossile brændstoffer.
Et af dem er et mildt hybrid-system, hvor et ekstra 48-volts batteri i bagagerummet bruges som supplement til blandt andet stop/start-systemet. Fra stilstand bruges elektrisk energi til igangsætning, hvilket sparer værdifuld brændstof i motorens spidsbelastning. Udregninger fra Bosch viser 15 pct. besparelse af brændstof i dette system alene.
På verdensplan beskæftiger Bosch 205.000 mennesker, heraf massive 39.500 i forskning og udvikling alene. Og mens udviklingen bevæger sig mod den førerløse bil eller ”automatiseret kørsel”, som Bosch hellere vil sige, stiger markedet for sikkerheds- og assistentsystemer i biler med raketfart.
Alene hos Bosch vokser salget med 33 pct. om året, og i 2014 solgte virksomheden mere end 50 millioner sensorer til brug i forskellige assistentsystemer.
Disse sensorer findes bl.a. i adaptive radarsystemer, og i 2015 er Bosch klar med flere nye systemer, der kan hjælpe chaufføren i kø-situationer.
Et af dem er ”Evasive Steering Support”, hvor en radar overvåger for stillestående trafik og hjælper føreren med at styre uden om problemet ved at øge styreinputtet i rattet. En slags udvidet ESC-system, der integreres i bilens ratudslag.
Vi havde lejlighed til at teste det under vores besøg i udviklingscenteret i Boxberg i Sydtyskland, og systemet virker overbevisende. Bosch viste os også et trailer-parkeringssystem, hvor føreren fra en applikation på f.eks. telefonen kan bakke en trailer på plads uden at sidde i bilen. Det lyder som noget fra en sci-fi-film. Men det er det ikke. Det er virkelighed. Og det findes.
Tesla med egen vilje
Og når ja, så har Bosch den selvkørende bil. Og i modsætning til den løsning, som Google arbejder med, der mest af alt ligner et gennemsigtigt bolsje fra et urinal, er Bosch’ selvkørende en rigtig bil – nemlig en Tesla Model S. Men inden bilen kører selv, har Bosch skilt den ad og brugt mere end 1.000 arbejdstimer på at udstyre den med 50 nye radarer og sensorer, der sammen med avancerede computerenheder medvirker til, at bilen er selvkørerende.
Ifølge Bosch vil hovedparten af de teknologiske udfordringer, som den selvkørende bil skal styre uden om, være løst inden udgangen af dette årti. Og i 2020 vil biler med Bosch-teknologi i princippet være i stand til selv at køre fra motorvejens nedkørselsrampe til den ønskede afkørsel.
Faktisk har Bosch eksperimenteret med dette siden 2013 i både Tyskland og USA. Ved at lade bilen køre os på motorvejen, kan trafikken i teorien flyttes tættere sammen, da elektronikken overvåger og hele tiden holder os ude af potentielle faresituationer. En slags kørende tog med andre ord – hvor man ikke skal dele kupé med andre.
Bosch erkender dog også, at skridtet fra den nuværende delvist automatiserede kørsel til total – eller næsten total – autokørsel vil være så stort, at det kræver mange års forberedelse og planlægning. Lovmæssigt er det på nuværende tidspunkt ifølge Wienerkonventionen heller ikke tilladt at lade en bil køre automatisk med en hastighed over 10 km/t.
Det virker – men ...
På et lukket område virker systemet efter hensigten, men det er også tydeligt, at den færdige løsning ligger mange år foran os. Ved hjælp af intelligente algoritmer og brugen af radarer, kører bilen rent faktisk af sig selv – det oplever jeg jo her på Bosch’ store testareal – men det sker uden den kørselskomfort, en menneskelig chauffør kan tilføre. Det mærkes bl.a., når vejforløbet snor sig, og bilens kørselscomputer kraftigt reducerer farten og i små ryk justerer både ratudslag og hastighed. Endnu er teknologien ikke så veludviklet, at den også kan forudse menneskers kørselsønsker, hvormed den selvkørende bil stadig føles og opleves som en robot uden det raffinement og den indsigt, som den menneskelige hjerne kan tilføre.
Og lige præcis dét er måske det største dilemma ved den selvkørende bil. FN estimerer, at omkring 1,3 millioner mennesker hvert år mister livet i en trafikulykke. I 90 pct. af tilfældene er der tale om menneskelige fejl. Men har vi mennesker overhovedet lyst til at give slip på styringen? Også selv om det potentielt kan slå os ihjel …?
Bosch’ førerløse Tesla – ja, den kører sørme af sig selv, dog uden den fintfølende menneskelige adfærd.