Danmarks hurtigste skipper

Jes Gram-Hansen driver SAP Extreme Sailing Team med Rasmus Køstner, og det koster mere end 10 mio. kr. om året. Nu overvejer holdet at få flere timer til søs i en A-Cat, da det kniber med resultaterne.

Artiklens øverste billede
Det danske Extreme 40-hold tog fjerdepladsen i Oman i foråret.

Jes Gram-Hansen er til fart. Om sommeren kører han i den Porsche, han købte i 2007 i Valencia under America’s Cup, og fartbøder har han fået en del af. Når det skal gå langsommere, kører han i en toptunet Peugeot 207.

Jes Gram-Hansen var et smut i Aarhus til konfirmation og interview med BådNyt.

Til søs går det også stærkt i den 1,25 ton lette Extreme 40, når han sejler stævner otte steder ude i verden i Extreme Sailing Series på tredje år.

Det er koldt, højst 13-14 grader, da vi møder ham, men alligevel er han i korte bukser og ankommer på sin mountainbike til en café i det indre Aarhus i maj.

Dagen forinden havde han arbejdet på et udspil til en kontraktforlængelse med holdets britiske pr-kvinde, Gillian. SAP skal meget gerne forlænge kontrakten med det danske SAP Extreme Sailing Team, der har et årligt budget på mere end 10 mio. kr. Jes Gram-Hansen, der driver holdet med den anden ejer, Rasmus Køstner, har da også otte ansatte, heraf tre sejlere, og dertil følger bådebygger, fører af gummibåd og praktisk person samt pr-folk.

Det er da også dyrt at sende RIB og den sølvgrå Extreme 40 rundt i en 40-fods-container, når der sejles i Singapore, Oman, Kina, Portugal og Australien til december.

»Mange har halvanden container, men nu kan vi nøjes med én, så det koster 500.000-600.000 kr. at sende båd og RIB og grej rundt om året,« siger Jes Gram-Hansen, der befinder sig utrolig godt som professionel sejler på 20. år. Karrieren blev grundlagt i matchrace, hvor han og Rasmus Køstner og Christian Kamp vandt flere World Cup-stævner og dannede besætning for den flerdobbelte America’s Cup-vinder Russell Coutts, CEO for America’s Cup-vinderne Oracle Racing Team.

Efter fire akter ligger det schweiziske team Alinghi, der her flyver vel højt på førstepladsen med 38 points. Det danske team med SAP Extreme Sailing Team ligger nr. 7 ud af 11 – en skuffelse når holdet før starten gik efter den samlede sejr.

Lægesønnen fra Risskov i det nordlige Aarhus uddannede sig til folkeskolelærer, men han arbejdede meget kort tid på en skole, før sejlsporten tog over.

Kontrakt skal forlænges

I år skal han og Rasmus Køstner forlænge en treårig millionkontrakt med SAP på mindst 30 mio. kr. Jes Gram-Hansen vil ikke sige så meget om mulighederne, men han er positiv, selv om holdet ligger midt i feltet, mens de for tre år siden sagde, at de ville vinde serien i 2014.

»Men vi er i gang med forhandlingerne med SAP. Jeg tror, at det ser rimelig positivt ud, men man skal jo ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Vi kan blandt andet se, at SAP bruger VIP-programmet mere og mere, og det er positivt,« siger en af landets bedst betalte sejlere, der er SAP’s ansigt udadtil, som også den SAP-støttede Andy Roddick er det i tennis. Jes Gram-Hansen har derfor været i SAP’s VIP-loge i Wimbledons centercourt-anlæg.

»Jeg interesserer mig meget for tennis, så det var en stor oplevelse,« siger han.

Vil sejle A-Cat og M32

Holdet har to Extreme 40-både, der fra nye koster hver 2,5 mio. kr., men den ene bruges af it-virksomheden til VIP-sejladser i bl.a. Portugal, Tyskland og New York, og båden, som de bruger til de otte stævner i hele verden, er det meste af året i en container på vej mod en ny havn. I næste måned skal der f.eks. sejles i Rusland.

Herover: Her kæntrer Jes Gram-Hansen og mandskab i Brasilien sidste år. Mastens øverste del knækkede. Til venstre: Jes Gram- Hansen, Rasmus Køstner, Peter Wibroe, Nicolaj Sehested og fransk manden Thierry Douillard tog i maj 10.-pladsen i Qingdao, Kina, ud af 12 hold.

Samtidig er træningsreglerne stramme for de 12 hold, der blandt andet tæller den femdobbelte OL-vinder Ben Ainslie, der sidste år vandt America’s Cup.

»Vi må kun træne om onsdagen, altså dagen før vi starter vores firedages-stævne. Derfor mangler jeg som rorsmand timer på vandet. Derfor arbejder vi nu på at anskaffe tre A-Cats, som jeg og de andre fra holdet kan træne i på skift. Vi overvejer også at prøve M-32-katamaranen i et stævne i år, og hvis det danske erhvervsliv vil støtte vores satsning i den bådtype, vil vi også være med i serien og der få timer på vandet, men det kræver mindst 800.000 kr. for at etablere sig i serien,« siger Jes Gram-Hansen, der fra 2005 til 2007 var rorsmand i America’s Cup, hvor han var kendt for at være den bedste starter i hele feltet.

Dyr kæntring

»I de store America’s Cup-både på 85 fod vidste jeg dybt i mig selv, hvordan de skulle sejles. Da trænede vi 300 dage om året på vandet, men vi har kun haft to år i Extreme 40’eren, hvor vi kun er på vandet 30-40 dage om året. Dertil kommer, at flerskrogsejlads er noget helt andet. Med en lille ændring kan farten ændres fra 9 til 14 knob, og sådan er det ikke ligefrem i en kølbåd,« siger Jes Gram-Hansen.

I Oman blev holdet nummer fire og var utrolig tæt på at vinde hele stævnet, og sidste år kom Aarhus-holdet på podiet tre gange, og sejleren tror stadig, at holdet kan vinde et af de otte stævner, hvor der i november sluttes af i Sydney, Australien.

Holdet sluttede af i Brasilien sidste år, hvor de kæntrede og ødelagde deres kulfibermast til 250.000 kr. En mast, der ikke kan forsikres. Den danske sejler var en af de få, der ikke røg de syv meter ned fra pontonen.

»Efterhånden har vi forståelsen af, hvad der er vigtigt, når vi sejler i serien. Nu skal vi ikke kun gøre det i 40 pct. af tiden, men i 90 pct. som vinderne i Alinghi, der har erfaring i flerskrogssejlads i 10 år. Men på en god dag slår vi alle, og det har vi vist mange gange,« siger Gram-Hansen, der nogle gange mister kontrollen på Extreme 40’eren, der kan sejle over 30 knob.

»Vi sejler jo tæt på land, så vinden kan let skifte 50 grader, og vindstyrken kan gå fra 2 m/sek. til 10 m/sek. på ingen tid, og når først roret kommer ud af vandet, så sejler båden sig selv. At styre sådan en båd foregår på en knivsæg mellem kontrol og ikke kontrol.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.