Firmabilisterne vil have store biler med luksusudstyr

Firmabiler: Leasing af erhvervsbiler går frem. Men kunderne vil have en bil, der ikke ligner den, som naboen har i carporten. I stedet går de efter mere luksuriøse modeller med ekstra meget udstyr.

Artiklens øverste billede
Audi A4 er en af de mest udbredte firmabiler. Foto: Audi

En flad Ford Mondeo med skrabet udstyr tiltaler ikke danskere med firmabil.

De efterspørger i stigende grad en lækker Audi med store fælge og toppet godt op med udstyr.

Det lyder ikke som kriselæsning, men spørger man leasingselskaberne om rigets øjeblikkelige tilstand, så vender branchen tommelfingeren op, da kunderne har fået optimeret deres private økonomi, og det smitter af på leasingbilerne.

På trods af, at Ford Mondeo er en ældre model, er den fortsat populær på leasingmarkedet. Kunderne vil ikke have basismodellerne, men udgaver med stor dieselmotor og masser af udstyr. Foto: Ford

Lidt populært sagt, så har det massive salg af VW Up og Co. betydet flere dyre leasingbiler, ganske enkelt fordi der er blevet rationaliseret i erhvervskundernes hjemlige økonomi.

»Tidligere stod der en gammel VW Golf eller Toyota Corolla i carporten hos mange af vores kunder. Den type biler er væk, og i stedet står der en mikrobil og en større leasingbil end tidligere,« vurderer Kasper Andersen, Salgschef Nordania Leasing.

Dermed afliver Nordania myten om, at krisen har fået firmabilisterne til at vælge mindre modeller, og der er snarere tale om det omvendte, at krisen har betydet større firmabiler.

» Jeg kan ikke føre direkte bevis for, at de mange nye mikrobiler har medført større leasingbiler, men det er vores helt klare fornemmelse, når man sammenholder vores flåde med de observationer, vi gør i marken. Vores kunder har fået optimeret deres private økonomi, og det er blandt andet sket ved, at gamle uøkonomiske biler er skiftet ud med en VW Up eller lignende. Det har givet plads i familiens totaløkonomi til en opgradering af leasingbilen,« forklarer Kasper Andersen fra Nordania.

Større biler

Langt de fleste erhvervskunder er derfor ikke gået ned i bilstørrelse, men op, og endnu flere bevarer størrelsen, men individualiserer bilen mere.

For konsulenterne i branchen har det betydet en anden slags kunder end tidligere.

Den moderne bilindkøber er langt mere vidende om mulighederne inden for udstyr til bilerne, og leasingbranchen bliver mødt med mange spørgsmål om, hvordan bilen kan individualiseres til hver enkelt kunde.

» Tidligere solgte vi typisk 10 biler i samme farve og med samme udstyr. Nu sælger vi stadig ti biler men udstyret, fælgene og farverne er ofte et individuelt valg, som hver enkelt bruger af bilen selv træffer,« siger Kasper Andersen.

I forhold til sidste år er der en regulær stigning i antallet af leasede biler fra årsskiftet og frem til 1/9 på 6 pct., vurderer Danmarks største leasing-udbyder.

Svært at eftermontere

Hos konkurrenten, Leaseplan er vurderingen, at der er indgået betydeligt flere kontrakter i år end sidste år, også udover, hvad der er naturligt, i forhold til, at bilerne typisk er på 3 års kontrakter.

»Vi mærker klart en øget optimisme i markedet. Virksomhederne ansætter flere medarbejdere, og det smitter øjeblikkeligt af på efterspørgslen efter biler, og derfor bliver indeværende år betydeligt bedre end sidste år,« siger adm.dir Lars Lars Eegholm, Leaseplan.

Tidligere tiders massive brug af eftermonteret udstyr i leasingbiler er også vigende, ganske enkelt fordi bilerne bliver bedre og bedre udstyret fra fabrikkernes side.

Desuden er det blevet sværere at eftermontere, idet systemerne i bilerne er blevet mere komplekse.

I flere tyske biler såsom VW Golf er det eksempelvis umuligt at eftermontere navigation og moderne komfort-udstyr såsom aktive xenon-lygter og cruise-control med radar er det heller ikke muligt af montere, når først bilen har forladt samlebåndet.

Et anhængertræk kan dog for de fleste mærker godt eftermonteres, og derfor er træk og flotte store fælge stadig på toppen over det udstyr, som leasingkunderne vælger til deres bil.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.