To GTI’er, der hedder noget andet

Focus ST og Mercedes A250. Begge så absolut gadebiler. Dæk med mønster, gulvmåtter, lydpotter, nummerplader. Og ingen sponsormærker. Gadebiler.

Alligevel kan der fra begge biler – meget symbolsk den umanerligt blå Ford Focus ST og lige så passende den hvide Mercedes-Benz A250 – trækkes direkte linjer tilbage til racerbiler. Nogle til rally og andre til bane. Den Blå Oval og Stjernen; to af bilmærkerne med tunge motorsports-traditioner.

Nævnt i flæng og fra forskellige tider: Ford GT40 – vinder på Le Mans. Mercedes AMG DTM – vinder i DTM. Ford Escort Mk I og derefter Escort Mk II – vindere i rally. Mercedes SLR – vinder landevejsløbet Mille Miglia. Og Sierra Cossie og Mercedes CLK GT1. Og hvis jeg ikke stopper nu, kan dette blik ned ad memorylane komme til at fylde hele artiklen.

Ingen teknik i de to testbiler er hentet direkte fra alle disse racerbiler. Men historien, traditionen, det vi husker, det vi bl.a. bygger vores holdninger på – her er den lige linje mellem de sejre, vi husker, og de to biler, der holder her.

Så mere holdning og stemning end teknik og opbygning. Ja, faktisk er der et afgørende område, hvor Focus ST og Mercedes A250 er direkte modsat af de gamle vindere. Har du gættet, hvor jeg vil hen?

De hedder noget andet

Ja, de trækkende hjul. Både testbil I og testbil II har forhjulstræk. Afgørende forskelligt fra samtlige af de rally- og racerbiler, jeg har nævnt et par afsnit oppe. Men sådan er det med mindre biler nu til dags: Uanset hvordan man vender og drejer det, er de billigere at producere, når motor og transmission bygges sammen til én enhed. Derfor kan hele historien pege på træk på baghjulene – økonomien er ligeglad: Der skal være forhjulstræk.

Præcis samme konstruktion som en ”rigtig” GTI. Men måske er det for i det mindste ikke ligefrem at reklamere med træk i ”den forkerte ende” i stedet for på baghjulene, at både Ford og Mercedes vælger andre navne end de ellers så oplagte: Focus GTI og A-klasse GTI. For på trods af navnene Focus ST og A250 er de to biler som typer GTI’er. Kompakt karrosseri, forhjulstræk, mange hk, skarp styring.

Teknisk er de også omend ikke ens, så ret så ens. Prøv at høre: Begge har 4-cylindrede turbomotorer, begge har rigeligt med power på den anden side af de 200 hk. Begge hapser de 100 km/t. på godt og vel seks sekunder, og begge spæner de upåvirkede over 225 km/t.

Begge står de på lav og hård affjedring, begge har store fælge med lave dæk. Og til overflod: Rattet i Forden er lille og tykt og hopper nærmest af sig selv op i hænderne på køreren. Mens sæderne – stramme og dybe med mere race som fornemmelse end egentlig luksusbil. Vil du herefter gætte på, hvordan rattet i Mercedes er: lille og tykt, så det nærmest af sig selv hopper op i hænderne. Og sædet i Mercedes – ja, det er jo ikke nødvendigt at notere det; vi ved jo allerede, at det er stramt og dybt og langt mere racerbil end noget til en komfortbil.

Ens – op til en grænse

Og køremåden: En og samme beskrivelse dækker begge bilerne: For det første har man som kører en dejlig direkte føling med bilen. Tykt rat og direkte styring har en del af æren; resten skyldes den flade affjedring og de brede/lave dæk. Denne opskrift kan kun ende med ét, at der er hurtig respons på kørerens bevægelser med rattet. Se et sving – styr ind – forenden flyttet sig prompte. Sådan er det ved alle hastigheder op til skridgrænsen.

Men så! Ved nøjagtigt den hastighed, hvor dækkene begynder at give lyd fra sig, bliver Focus ST og Mercedes A250 pludselig helt forskellige.

Focus først: Så længe der enten accelereres, eller motoren er på neutral gas, går bilen pokkerme over i understyring, når dækkene giver op. Ikke så lidt overraskende faktisk. Men i disse to situationer understyrer Focus ST– altså forenden ”går over” fordækkene.

Når man så vil hjælpe bilen til at dreje mere, er det bare at slippe speederen. Vægten flyttes så frem på forhjulene og væk fra baghjulene, der derfor har mindre grip. Forhjul står bedre fast – baghjul står mindre fast – altså reagerer bilen ved at dreje mere. Den slags sker selvfølgelig ikke, så længe man kører med lav og bare frisk hastighed. Men heroppe i god fart, her hvor man vitterligt bruger bilen helt ud, er vægtforskydningen tydelig, og bilen hjælper med klar tendens til overstyring.

Altså: Focus ST kan alt det rigtige; alligevel er der ikke total topkarakter i disciplinen, idet dækkene og især fordækkene slet og ret ikke står godt nok fast. På testbilen sad Goodyear-dæk, måske problemet kan afhjælpes med dæk, der står bedre fast på tør asfalt.

Focus er sjovest

Og så Mercedes: også bilen med stjernen bare klæber til asfalten ved god og ved endnu mere fart. Men når A-klassen når helt op på skridgrænsen, reagerer den markant anderledes end Focus. For det første går A fra grip til lidt mindre grip til en mild understyring – altså her, hvor fordækkene tydeligt, men dog forsigtigt, giver slip i asfalten. Her får køreren lyst til at hjælpe bilen til at dreje lidt mere ved at linde speederen, præcis som det er muligt i Focus. Men Mercedesens bagende reagerer ikke, den bliver, hvor den er – lige i sporet.

Det kan måske lyde overdrevet dette her: Hvordan reagerer bilerne ved så høje hastigheder, som ingen alligevel kører ude på vejen? Ikke desto mindre er det jo netop bilernes evne til at kunne alt dette, der definerer dem. Præcis som en sporty baghjulstrækker skal kunne dette med at køre sidelæns. Helt på samme måde skal en GTI kunne dette med at holde fast med forenden og reagere på speederløft. Selv om ingen eller kun få kørere gør det.

Der er faktisk et eksempel mere, der måske er endnu tydeligere – off-roaderne. Atter ingen eller i hvert fald kun ganske få får nogensinde deres nye 4x4 sendt derud, hvor dækkene er ved at opgive at finde fæste i pløret, eller hvor der er for stejlt til at komme frem. Alligevel er det jo Land Rover, der er den ”ægte” off-roader – for den kan!

Så i disciplinen at ”være en rigtig GTI” vinder Focus med en hel vognlængde. Spørgsmålet er dog, om ST er så god, at det er for meget af det gode. I hvert fald skal køreren virkelig vide, hvad han gør med rat og pedaler, og især når han slipper speederen – ellers kan bagenden slet og ret blive for bred. Men det er jo netop dét, der gør den så god. Og i øvrigt kan man jo bare lade være med at slå ESP-systemet fra, hvilket giver en noget større sikkerhedsmargin.

Masser af kræfter

Motor og gearkasse: På motor er Ford foran. På gearkasse er Mercedes foran. Begge testbilerne, den blå og den hvide, har jo 4-cylindrede rækkemotorer på to liter. Mercedesen med 211 hk, Forden med 250. Forskellen er altså dog kun knap 40 hk, men det kan mærkes. Begge er hurtige ind i deres sjæl, men den med det tydelige forspring er bilen med den blå oval.

Men begge har et problem, der er knyttet uløseligt til dette at være så hurtige: Vel er deres respektive forbrugstal på henholdsvis 13,9 km/l til Ford og 15,6 km/l til Mercedes målt efter EU-normen. Men når man kører, som de også kan, bruger de altså begge bare løs af benzinen. Downsizing, turbo, gearindikator og det hele til trods. Giv mig benzin! Bliver der råbt fra motorrummene.

Det bedste køb I: Bilverdenen kan være svær; det skarpe argument for en BMW 3 mod en Audi A4 kan være svært. Eller skal der vælges en Hyundai i30 eller en Kia cee’d – bobbob? Men her: Focus ST vs. Mercedes A250. Hvis du står over for valget, skal du bare gøre dig klart, om du tænder på den rå køre for sjov-glæde i Den Blå Oval. Eller om den mere sofistikerede, mere afdæmpede fart i Stjernen gør dig mest glad. Eller også er det måske prisforskellen på 200.000 kr. i runde tal i Fordens favør, der afgør sagen.