Opels lyn i GTI-klassen

It’s a weapon, Flemming!« (Den er et våben, Flemming!)

Præcis dette lille udbrud blev jeg mødt med af en af Opels PR-folk, da jeg hentede den nye Opel Astra GTC OPC nede på fabrikken i Rüsselsheim, ikke langt fra Frankfurt. Ikke bare for at suse en tur i omegnen af den tyske industriby og en halv times tid ud ad motorvejen og tilbage igen. Men for at tage den hele vejen til Danmark.

A weapon! Det er den slags, PR-folk er skolede til at kunne sige. Det holder da ikke, eller?

280 hestekræfter

Den nyeste Astra OPC spiller op med den største effekt blandt øjeblikkets GTI’er, 280 hk. Og med et moment på 400 Nm forsøger den ikke at skjule, at den er god til lange, hurtige stræk ad Autobahn.

Jamen, så lad os da efterprøve sagen. Rüsselsheim - Danmark i ét stræk. Og mere præcist: Rüsselsheim - Lille Skensved – det er nøjagtigt 959 km, når man kører over Fyn. Hvorfor lige Lille Skensved? – Kommer tilbage til sagen. Og nu, vi er i gang, kan vi jo lige så godt tage to af de nye Astraer med til Danmark. OPC 1 og OPC 2 er klar.

Klassens muskelbil

280 hk er altså meget. Så meget, at den nye Astra er klassens stærkeste, idet Ford Focus RS, den 5-cylindrede med de næsten ikoniske 305 hk ikke er i produktion længere.

Selve Opelens konstruktion er som det meste her i klassen: fire cylindre på række, et par liters slagvolumen og en turbo. Det er jo meget almindeligt alt sammen. Det er jo sådan, Volkswagen gør med Golf GTI, det er sådan Ford gør med sin nye Focus ST, det er præcis, som Renault gør med Megane RS.

Ohh la la

Men det man oplever – ohh la la, som de ville have sagt i Paris. Her i Sydtyskland er det nok nærmere »Aber doch…«

Der er intet ”som de andre” over køreoplevelsen. Opel har konstrueret en motor med mere effekt og mere moment end konkurrenterne.

Mænd går aldrig ned på gear, siger man. Opel har åbenbart ment, at en Astra OPC aldrig skal gå ned på effekt og moment. 280 hk er 15 hk mere end feltets to gange nummer to, nemlig Renault Megane RS og Volkswagen Scirocco. Og 400 Nm er 40 Nm mere end de to på den delte andenplads, endnu en gang Megane RS og denne gang den nye Ford Focus ST. Nu skal Ford og VW, og hvem der ellers måtte holde i vejen, have en lektion.

Porsche-land

Det er netop derfor, vi har valgt Autobahn som den afgørende del af teststrækningen. Vi rammer ”Deutsche Rennstrecke” på den perfekte dag: Lunt, hverken koldt eller varmt. Tørvejr. Ingen vind. ”Tynd” trafik. Her er plads til virkelig at efterprøve det nyeste fra mærket med lynet som sit logo.

Ud ad Rüsselsheim og Richtung Nord. Alene den indledende tur op gennem gearene efterlader ingen tvivl: Power. Og rigeligt af den.

Vi har for længst passeret Frankfurt, og pludselig dukker en Porsche 911 op i spejlene. Lidt ældre model; den sidste af de vandkølede fra midt-90’erne; 911 med den interne betegnelse 993. Den lægger sig lige bag Astraen og bliver over nogle km netop dér. Det betyder helt klart ét: Skal vi lege? Og det er vi jo egentlig allerede i gang med.

Prøver hinanden af

Vi kører jo ikke om kap i den forstand, men vi prøver lige hinanden af. Op til 200 km/t er vi lige, 911 og min Astra OPC. Her og nu egner trafikken sig ikke til for alvor at udforske ”über 200”. Men det kommer.

Men ét er tydeligt allerede nu: Når vi rammer egentlige mellemaccelerationer; typisk 150 og lige forbi 200, er en 4-cylindret turbo-Opel noget af en udfordring for en 6-cylindret Porsche-boxer.

Når Autobahn buer, kan jeg se, at der ligger endnu en Porsche bag Porschen. De der forlygter? Det er da en af de sjældne Carrera GT’ere, den med centermotor og V10. Den deltager ikke i vores små dueller – og tak for det! Dem med over 600 hk kan få lov til at lege for sig selv.

Den afgørende prøve

Først på aftenen er det tid til den afgørende prøve: Tyskerne er hjemme til aftenkaffe, antageligt for på tv at tjekke dagens store nyhed her i landet: Tyskland har vundet den første medalje ved OL. Så den gode plads på Deutsche Rennstrecke er afløst af rigelig plads.

Vi gør pitstop og tanker OPC 1 og OPC 2 op med 100 oktan juice, som man kan få her i landet. Og så …

264 km i timen

Astra OPC skuffer aldrig. At det er let at nå 200+, ved vi allerede. At op forbi 225 er lige så let, konstaterer vi nu. Og vi ser igen og igen, at 240 kræver forbløffende kort tilløb. Med ekstra god plads og måske lige en anelse ned ad bakke, viser digitaltallene en enkelt gang 264.

Faktisk er her plads til, at vi over en længere periode ikke er under 200 km/t. Vores 993-ven fra tidligere på dagen kan være glad for, at han valgte en Autobahn østover, mens vi fortsat har forlygterne pegende mod nord.

Bløde fjedre til motorvejen

En OPC har selvfølgelig en ”OPC-knap”. Et tryk med fingeren lige der til venstre på den midterste del af instrumentbordet. Speederen strammes op, styringen bliver lidt strammere, men vigtigst, affjedringen bliver væsentligt strammere.

Her på Autobahn viser det sig, at den ”bløde” normal-stilling er at foretrække. Når vi højfartscruiser er det bedst for bilens stabilitet, at der er noget affjedring af arbejde med. I racerhård affjedrings-mode springer bilen simpelthen for meget på vejen, der pludselig opleves ganske ujævn, når farten er så høj.

Så vi venter med at trykke OPC-knappen indtil vi en dag er på bane. Og nyder til overflod, at affjedringskomforten er absolut godkendt – selv på den ”ujævne” Autobahn.

Hvislen fra turboen

Den 4-cylindrede turbopakke kan altså bare dette her. Der er rigeligt med turbopower, 400 Nm ser godt ud i bilens specifikationer, og de opleves overbevisende i virkeligheden. Lige understreget af en hvislende lyd fra turboen; en let fløjtende tone, når speederpedalen er helt i bund. Så snart pedalen lige lettes en kende, skiftes over til almindelig motorlyd.

Men det er nu mest til underholdning for passagerer; føreren selv ved godt, om pedalen er helt nede eller næsten helt nede.

Astra powerpakke har i den grad bestået denne disciplin. Og henne hos Shell, hvor vi købte 100 oktan, er de glade, for der røg en kvart tankfuld på 20 minutter.

Stabil og præcis

Rigeligt med effekt og moment giver kun mening, hvis køreegenskaber og bremser er på samme niveau. Omkring Kassel har Autobahn det jo ikke bare med at gå op og ned, asfaltstregen bliver også til en asfaltslange. Her beviser OPC 1 og OPC 2, at bilen også er stabil i selv de hurtigste sweepere – under forudsætning af, at OPC-knappen ikke er klikket ind. At bilen er snorlige helt op til topfart er bevist for længe siden.

Opel er ofte blevet kritiseret for sine gearkasser. Konventionel konstruktion, lidt kantet at skifte gear med og aldrig den der lækre ”smør-følelse”. Og tyskerne har da fortsat heller ikke en moderne dobbeltkoblingsgearkasse som f.eks. VW’s DSG på programmet. Men den 6-trins manuelle gearkasse i OPC får anerkendende nik: De seks udvekslinger ligger effektivt i forhold til hinanden, og selve skiftene sker hurtigt og præcist. Selv om der godt kan være en lidt skrattende lyd fra første til andet, når olien er kold.

Bestået

Astra GTC OPC har i den grad bestået sin prøve. Hvad kan man overhovedet bebrejde bilen, der lige lægger sig på den rigtige side af den halve million kr.? For dens design er vellykket, kørestillingen er glimrende, ligesom komforten er godkendt. Og så det der muskelbundt under frontklappen. Kan noget gå galt?

Det skulle da lige være, at GTI-udgaven af den kommende Volkswagen Golf Mk VII vitterligt får 250 hk eller mere. Og at kollegerne henne i Wolfsburg kan overføre den nuværende GTI’s absolutte harmoni til den kommende, der måske/antageligt bliver væsentlig stærkere.

CO2 og pris

Dernæst er Astras forbrug og dermed CO₂-udslip rigeligt, selv om vi har forståelse for, at størst effekt ikke kan følges med mindst forbrug. Ydermere er prisen 499.900 kr. måske tillokkende, men Renaults Megane RS koster væsentligt mindre, ligesom vi tror på, at den kommende Golf GTI holder sig under 475.000 kr.

Lille Skensved? Jo, netop ”min” Astra OPC har en særlig opgave den kommende weekend; her skal den nemlig være safetycar foran feltet af historiske racerbiler i København. Som Mercedes SL er det til Formel 1 og Audi RS5 til Le Mans.

Og da en stak gule lygter på taget ikke lige er på lisen over originalt ekstraudstyr, må der jo findes en anden løsning. Et håndlavet lygtearrangement. Den slags laver de hos smeden i Lille Skensved.