Her er Astra-seriens frække lillebror

Opel Astra GTC er nærmest forførende smuk. Men nogen sportsvogn er den dog ikke.

Artiklens øverste billede
Den nye Opel Astra GTC, som her ses i farven "powered red" pynter så afgjort i gadebilledet. Når det gælder motorkraft, bliver man dog lidt skuffet af en træg og støjende maskine. Foto: Christian Schacht

Engang var tre døre smart. Noget for ungkarle og singlepiger med mere næse for stil end praktisk sans.

Tre døre gav sporty GTI-udstråling til lavpris. Siden gik der inflation i begrebet. Familierne forlangte fem døre, og fabrikkerne glemte at gøre lidt ekstra ud af basismodellerne.

Men nu vender moden.

Den nye Opel Astra GTC er familiebilernes frække lillebror. Det fine tilnavn, Grand Turismo Compact, skal understrege, at tredørs udgaven af Astra sgu’ er sin egen. Med lavere tag, større døre og en bagrude, der er så spids, at man næsten kan stikke sig på den.

Kører den godt?

Under huden er alt ved det gamle, dvs. at en tredørs Astra næsten kører som den mere praktiske femdørs model. GTC svinger dog mere sportsligt, end vi er vant til i Astra, og det skyldes især undervognen, som har unikke forhjulsophæng, ændret styretøj og en strammere affjedring.

Hvordan er motoren?

Opel har et motorproblem. Lad os blot konstatere det. Om det er benzin eller dieselmaskinerne, er det nogle lidt rå motorer, som er træge til at tage omdrejninger, og når de så gør det, støjer de for meget.

Det gælder også testbilens 1,6 benzinmotor med 180 hk. Kvik er den dog helt bestemt, men man skal køre den lidt op i omdrejninger, for selv om den har turbo, er den ikke verdensmester i at sejtrække.

Hvad med økonomien?

Også, når det gælder benzinforbrug, kunne motoren være bedre. Et officielt forbrug på 13,9 km/l er ikke imponerede i 2012 og noget ringere end, hvad tilsvarende maskiner fra Ford og VW kan præstere.

Er den praktisk?

Selvfølgelig ikke, fristes man til at sige, for praktiske egenskaber er ikke noget, som vægter højt i en tredørs model som Astra GTC. Men er man først kommet om på bagsædet, er der faktisk udmærket plads til rejsende bagi, og bagagerummet er ligeså stort som i en almindelig Astra.

Hvordan er førerpladsen?

Meget lækker. Astra har en af de mest gedigne og veldesignede førerpladser i feltet. Man sidder også fremragende i de ergonomiske sportssæder, som godt nok er ekstraudstyr.

En ulempe er dog, at antallet af knapper i midterkonsollen er meget voldsomt, og det ødelægger overskueligheden. Og så kan Opel også godt sende det gule display på pension. Det ser rigtigt grimt ud.

Er prisen i orden?

Prisen på 355.000 kr. plus levering er for så vidt i orden. Det svarer til 25.500 kr. mere end den almindelige Astra. Desværre ødelægger Opel det lidt for sig selv, for i øjeblikket har de nedsat en almindelig Astra med den neddroslede 1,4 turbomotor og 140 hk, som sælges til 271.000 kr. med sportsudstyr. Dermed bliver prisforskellen nok for stor.

Er der bedre alternativer?

Hvis vi kigger på tredørs modeller, er der ikke mange muligheder. En VW Scirocco kører en tand bedre, men er endnu mindre anvendelig i det daglige. Prisen for en 160 hestes VW starter ved 382.000 kr.

Konklusion

Opel Astra GTC er smuk og forførende. Men vil man køre kvikt, lades den lidt i stikken af Opels efterhånden bedagede motorprogram.

LÆS OGSÅ: Dynamisk Astra giver stor køreglæde

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.