Tre knaldtilbud til 200.000 kr.

Med de mange prisnedsættelser er flere mellemklassebiler blevet gode tilbud.

Artiklens øverste billede
Citroën C4 kan byde på rummelighed og komfort for under 200.000 kroner. Foto: Citroën

Vi har fundet tre bud på basismodeller, som ligger omkring 200.000 kr. Man skal dog ikke lade sig besnære. I nogle tilfælde ligger de bedre køb højere oppe, og prisskiltet kan hurtigt stige, hvis der skal andet udstyr eller kraftigere motorbestykning til.

Ford Focus 1,6 TI-VCT Trend

Den er ikke alene stilren, men også klassens mest velkørende bil, den seneste generation af Ford Focus. Med importørens prisnedsættelser på omkring 20.000 kr. lander grundmodellen Focus 1,6 TI-VCT med 85 hk og grundudstyret Trend på 209.990 kr. plus levering.

Med Trend-udstyret følger bl.a. aircondition, radio med bluetooth og tågelygter. De fleste vil dog med fordel kunne smide en snes tusinde kroner oven i hatten og droppe den bedagede motor. Til den pris får du nemlig den helt nye trecylindrede 1,0 liters Ecoboost-motor på 100 hk, som ikke alene er mere moderne og med sine 20,8 km/l mod TI-VCT’erens 16,9 km/l er den også mere økonomisk.

Du får også en bil med en højere gensalgsværdi, den dag den skal skippes af igen. Med andre ord; et bedre køb.

Opel Astra 1,4 Ecotec Esssentia

Der er masser af stil over den seneste generation af Opel Astra, hvor mærkets nye hofdesigner, Mark Adams, har smidt den berygtede cerut væk.

Opel har netop sat Astrapriserne ned med op til 35.000 kr. Grundmodellen, Astra 1,4 Ecotec Essentia, er faldet 27.000 kr. så den nu lander på 202.493 kr. plus levering. Det er ganske rimeligt, da den 100 hk motor er af den nyeste benzin-motor generation fra Opel. En ganske letløbende sag, som med sine 18,2 km/l også er økonomisk.

Udstyret i Essentia-modellerne er dog noget skrabet, og du skal op i en Enjoy til en snes tusinde kr. ekstra for at få radio, aircondition eller splitbagsæde. Her er der også stop/start og en lidt bedre brændstof-økonomi på 18,9 km/l. Radio og aircondition kan dog tilkøbes selvstændigt.

Citroën C4 VTi95 Attraction

Citroën C4 har fået roser for både sin rummelighed og komfortable fremfærd.

Franskmændene har formået at bygge en næsten tysk soliditet ind i modellen, som sælges med en voldsom prisnedsættelse på 55.000 kr. og lander på 179.900 kr. plus levering med det righoldige Attraction grundudstyr som aircondition, fartpilot og kørecomputer. Motoren på 95 hk leverer det, den skal, dog uden at begejstre. Den er med sine 16,4 km/l godkendt, men lever brændstoføkonomisk ikke op til de bedste i klassen.

Hvis tankerne går mod en kvikkere benziner, er der hele 73.000 kr. op til næste trin, nemlig den lækre 120 hk sag, hvor du så også går et udstyrsniveau op. Den 90 hk diesel kan lige klemmes under 200.000 kr. Men her er springet til den næste på 110 hk også stort.

LÆS OGSÅ: Nu kommer de billigere biler

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.