Selv standardfarver koster ekstra

Du kan hurtigt komme af med 2.200-4.500 kr. ekstra, hvis du falder for en bestemt farve.

Artiklens øverste billede
Seat Mii skal være rød, hvis prisen skal holdes på de 79.900 kr., som importøren reklamerer med. Selv almindelig hvid eller gul koster 2.200 kr. ekstra. Foto: Seat

Det er ikke ligegyldigt, hvilken farve du forelsker dig i, når den nye mikrobil skal købes. De fleste mærker har nemlig kun en standardfarve, der ikke koster en merpris, som hurtigt kan løbe op i 2.200-4.500 kr.

Selv om bilerne befinder sig i en prisklasse, hvor hver en krone drejes, og man kunne forvente en bred vifte af basislakeringer, er det dog ikke tilfældet. Årsagen er, at importører og forhandlere i et presset marked tjener på alle andre ting end selve bilen. Inklusive lakeringerne.

Hvis du alligevel går efter en bestemt farve, så tjek prislister og brochurer grundigt. Mens rød for eksempel er en basisfarve uden merpris i en Mii hos Seat, koster det ekstra i en VW Up. Her er der til gengæld to basisfarver, nemlig blå og hvid at vælge imellem. Og hos Skoda er det rød og hvid, der ikke koster ekstra.

Standardfarver koster ekstra

En opmærksom læser har dog bemærket, at White hvid og Sunflover Yellow gul i de første Seat-prislister blev beskrevet som ”Standardfarver”, som altså alligevel kostede 2.200 kr. ekstra.

”Kan det virkeligt passe, at standardfarver koster ekstra?”spurgte læseren. Vi lod spørgsmålet gå videre til Jesper Stoltenberg-Mathiesen, som er adm. direktør for Seat-importen.

»Det er måske en uheldig formulering at kalde dem standardfarver. Det burde hedde noget andet. Forskellen er, at de to farver har en anden kostpris ab fabrik,« siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, som dog ikke kan forklare præcist, hvad der gør dem dyrere.

Men hvorfor er der kun én standardfarve for en bil i en prisklasse, som netop er meget følsom?

»På den større Ibiza har vi også kun en standardfarve, nemlig rød. Vi ville gerne have haft flere, men det er sådan, det er,« siger Jesper Stoltenberg.

Et kig på den tyske hjemmeside for Seat viser dog, at gul netop her er en basisfarve, som er uden merpris. Efter redaktionens henvendelse rettede Seat prislisten, så der nu kun står ”Farve” for den hvide og gule, men merprisen er fortsat 2.200 kr.

Fordelen herhjemme er dog, at hvis du absolut vil have en rød version af VWkoncern- trillingerne, kan det måske være en fordel at væge en Seat eller en Skoda. For Tornadorød koster 1.900 kr. ekstra hos VW.

Dyrt at vælge anden farve

Situationen er dog endnu mere sat på spidsen hos Kia, hvor der også kun er én farve, som er standard - det er hvid. Andre lakeringer koster 4.499 kr. ekstra.

Den danske importør kan dog ikke umiddelbart forklare, hvorfor kunderne kun har et farvevalg, hvis der ikke skal betales ekstra.

»Vi har valgt at have en basisfarve, nemlig hvid. Og så have samme pris på alle ekstra- lakeringerne,« lyder det fra Anne-Mette Skouborg, som er PR- og marketing koordinator hos importøren.

Her er kun en af merprislakeringerne, nemlig Alice Blue, uden metallak. Alle de andre er metallic-lakeringer.

Til sammenligning opererer den lokale importør i Tyskland dog med hele fire basis grundlakeringer uden merpris.

Flere billige Peugeot farver

Et af de mærker med størst bredde er hos Peugeot, hvor både gul, hvid og rød ikke koster merpris, mens resten er metallakker til 4.500 kr.

Hos konkurrenten, Citroën, er billedet mere broget. Her er der som hos Seat, en grundfarve, nemlig hvid, mens rød og blå koster 2.200 kr. ekstra og metallakker koster 4.500 kr.

Et mere generelt billede er i det hele taget, at metallakker ved stort set alle mærker koster omkring 4.500 kr ekstra med små variationer.

Summa summarum. Lige som med forskelle i udstyret, skal du også tage lakvalget med i betragtning.

LÆS OGSÅ: Her er de mest populære bilfarver

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.