BMW stikker næsen frem

Den nye BMW 1-serie er et studie ud i markant design og sportslige køregenskaber.

Artiklens øverste billede
Umiddelbart er formerne kendte i den nye BMW 1-serie. Men især fronten ser mere aggressiv ud. Testbilen, 120 d, kører fantastisk. Foto: Peter Leth-Larsen

BMW-fans kan ånde lettet op. 1-serien, eller den ultimative køremaskine som menigheden messer, er fornyet med respekt for traditionerne.

Køreglæden er intakt, vægten holdt nede og mekanikken fortsat i mesterklasse. Og så har BMWs designafdeling holdt blyanten i ro. 1-serien er ikke en model, BMW tager chancer med. Sikkert til stor lettelse for de mange BMWdisciple, der har sværget til Baby-BMW’en siden introduktionen i 2004.

Som den nye 1-serie tager sig ud i dansk efterårssol, har arkitekterne ramt plet. Selv når den holder stille, ligner den nye 1’er en 400-meter løber, der er klar til at eksplodere ud af startblokken.

Og den har pondus. Med enorme forlygter og ditto kølergrill ligner den mindste BMW snarere en af de store 5-serier, og det er noget, som gir respekt på motorvejen, skulle vi hilse og sige.

Billedet af en muskuløs bil snyder ikke. 1-serien er vokset otte centimeter i længden og næsten to i bredden. Det mærker man bare ikke meget til inden døre. 1-serien er fortsat en bil, man ifører sig. Og BMW-skjorten strammer: At sætte sig ind i vognen kræver nærmest tilløb.

For der er langt ned i forsæderne, der er omgivet af et interiør, som i sig selv virker nedtrykkende. Det er nærmest skummelt i sin matsorte anti-stråleglans. Men kvalitetsmæssigt er det på højt niveau og langt bedre end i forgængeren.

Mere plads – trods alt

Men når man først er på plads bag rattet, er det dog svært at bevare sortsynet. For som altid i en BMW sidder de lækre knapper og kontakter lige ved hånden, og som sædvanlig er det en smal sag at finde flere gode kørestillinger at variere mellem.

Bagsædet er også lidt trangt. Det kniber med at få fødderne ind under forsæderne, og høje teenagere får krøllet både bukseknæ og frisure. Sådan skal det være. 1-serien er ikke en rummelig familiebil, men en køremaskine med et nært forhold til sin chauffør.

Retfærdigvis skal det dog pointeres, at nyheden er mere rummelig end forgængeren, og det gælder i hele kabinen, også i bagagerummet, hvor der nu kan være både en velvoksen klapvogn og gæsteseng.

Fartblind

Lad os komme ud at køre. Vi starter med et tryk på en knap, og nøglen kan bare blive i lommen. Af sted går det i topmodellen, 120 d. Med præcise gearskift fra den fremragende 8-trins automatgearkasse, som dog koster hele 35.000 kr. ekstra, og det bringer prisen op på hele 508.000 kr. Men det glemmer man hurtigt.

Ved mindste vip med speederen springer bilen fremad med et brøl. Og ved mindste vrik med rattet kaster den snuden til siden med bagenden lydigt efter sig. Den er i buddhistisk balance med sig selv og skal provokeres voldsomt, før DSC-systemet – BMWs betegnelse for esc – griber ind.

Tag bare den skarpe styring og en undervogn, der er med på den værste. Selv de vaskebrætter af danske veje, hvor man mærker, at de tyske diplomingeniører har gjort deres hjemmearbejde.

Hverken huller, revner eller buler på størrelse med muldvarpeskud bringer for alvor de avancerede hjulophæng ud af fatning. Tværtimod glatter de vejen ud, så man næsten bliver fartblind: 130 km/t opleves mere som 110.

Freude am fahren kan ingen tage fra den nye 1’er. Og her spiller baghjulstræk og en perfekt vægtfordeling en vigtig rolle og er med til at gøre 1-serien til klassens duks i disciplinen køreegenskaber.

Mekanisk symfoni

Motorerne er et andet adelsmærke for BMW. Dieselmotoren i 120d er med enorme kraftreserver og lavt forbrug. Her er både 184 bomstærke bryggerheste og mulighed for at køre op til 22,7 km/l, ifølge det officielle forbrug.

En stærk pakkeløsning, der dog godt kunne være mere støjsvag, både under acceleration og ved motorvejsfart, hvor man lige præcis kan ane, at motoren arbejder ude foran. Et andet lille irritationsmoment er stop/ start-systemet, der virker en anelse uraffineret og vibrerer kraftigt.

Prisen kan også synes høj, selv for BMW fans. Men bæstet kan privatleases til 5.400 kr. om måneden ved en førstegangsydelse på 35.000 kr. Ellers kan 1-serien fås fra 370.000 kr. plus levering for den mere beskedne 116 d eller knap 4.000 kr. om måneden.

Læs også: BMW 3: Mere sport, mindre CO2

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.