Hybridbil til folket fra Toyota
Ganske vist er den endelige pris på den kommende hybrid-udgave af Toyota Auris ikke på plads endnu. Men helt sikkert er det, at den lille bil med to motorer bliver den første i et økonomisk tilgængeligt prisleje.
Direkte til sagen: Skal man købe den nye Toyota Auris Hybrid?
Svaret er: Hmm, lad mig se. Jo, tjae, bum-bum-bum.
Det burde være så let. For det var jo Danmark, der var vært for COP15 i Bella Center i december. Det er Danmark, der med Connie Hedegaard som bannerfører bestrider den prestigemættede stilling som EU-kommissær for klima og miljø. Og hvis der er et land, der vil profilere sig på netop rent miljø er det jo Vestas' hjemland, Danmark.
Så selvfølgelig skal vi stå i kø for at købe den ny hybridbil Toyota Auris Hybrid HSD, når den kommer til salg til september. Endda til en hård pris i omegnen omkring 320.000 kr.
Auris med to motorer skal nok få sin bid af kagen. Men det sker næppe, at vi ligefrem kommer til at stå i kø. For der er andre biler af samme karakter, der på visse punkter giver køberen mere.
På ét område overhaler den kommende Auris hele feltet, nemlig på teknikken. Auris Hybrid er som navnet fortæller en bil med to motorer.
Auris Hybrid kører både med en 1,8-liters benzinmotor på lige knap 100 hk og en 80 hk's elmotor. Toyotaen er en fuld-hybrid, der både kan køre på benzin alene og ved lav hastighed i bytrafik fx på el alene. Og i sagens natur - på både og.
Effekten, som de to motorer producerer, sendes gennem en trinløs CVT-gearkasse ud til de to drivende forhjul. I realiteten helt samme drivline som den større Prius III, som vi flere gange har testet her i Tour.
Prius III er en af markedets mest avancerede hybrider og i hvert fald den absolut mest avancerede i dens prisleje. Og med den billigere Auris Hybrid mases prisen yderligere ned. Dermed er Auris Hybrid i sin egen liga: mest CO2-besparende teknik for pengene.
Men teknik og pris gør det ikke alene, og bilen har sine ulemper. Og andre biler med andre teknikker kan også køre langt på literen og spare på CO2-udslippet.
Start uden den mindste lyd
Jeg har netop kørt de første km i Auris'en med de to motorer. Ud og ind ad Barcelonas forstoppede myldertrafik, lidt motorvej og ad et par småveje. Ikke nok til at afsige den endelige dom, men rigeligt til at konstatere de åbenlyse fordele og problemer.
Fordelene i konstruktion og deraf følgende forbrug, udslip og ikke mindst image er på plads, allerede inden jeg sætter mig bag rattet og trykker på startknappen - hvorefter der ikke sker en hujende prut. Ingen lyd. Ingenting. Benzinmotoren er jo ikke i gang - og en elmotor, der ikke er i drift, siger intet. Men når jeg så træder på speederen, kører vi sørme. Først uden lyd, hvis jeg bare sætter forsigtigt i gang og kun aktiverer elmotoren. Dernæst med en del lyd og i realiteten alt for megen lyd, hvis jeg maser højre pedal i bund og bruger al effekt fra både elmotor og benzinmotor.
Så sender den trinløse CVT-gearkasse motoren op på max. omdrejninger, hvor den bliver uden at ændre omdrejningstal, indtil jeg atter letter trykket på højre pedal.
Netop dette lydbillede er en af bilens største ulemper - motoren arbejder ved maksimale omdrejninger og lyder direkte anstrengt. Det vil efter min smag være hårdt at leve med i hverdagen, mens andre måske vil glæde sig over ikke at skulle skifte gear - CVT er dog en type automatgearkasse. Og ved henholdende kørsel, hvor man med speederen holder omdrejningerne nede, er lydniveauet lavt. Men enhver kan få brug for at overhale, eller hvad trafikken nu byder på, som kræver, at man kommer væk i en fart.
Den tekniske begrundelse for CVT-gearet er, at det er med til at sikre det lave forbrug, idet omdrejningerne i nogen grad styres af systemet.
Begrænsninger hjælper på udslippet
Toyota åbner altså ikke for ejers eget valg her. I det hele taget vil japanerne sikre sig, at en Aris Hybrid vitterligt går så langt på literen, som konstruktionen kan bære. Således kan man ikke få sin Auris Hybrid leveret med anhængertræk. En anhænger ville øge kravet til kølingens kapacitet, hvilket ville øge vægten og sænke vindmodstanden - hvilket igen ville være med til at forkludre forbrug og udslip. Derfor intet træk.
Og en tilsvarende beslutning er altså taget med gearkassen. Jeg kan godt følge tankegangen - men efterlyser alligevel en Auris Hybrid med en dobbeltkobling-gearkasse i stil med fx VW's.
Apropos VW ... i den tyske lejr holder én af de biler, der kan være med til at holde køen foran Toyota-butikkerne nede i længde. Med helt anderledes teknik kører en Volkswagen Golf BlueMotion lige så langt på literen som Auris'en her, til gengæld er japanerens udslip noget lavere end tyskerens.
Og til en pris, der er lidt lavere end Auris, er netop Golf BlueMotion absolut et alternativ - faktisk er den på en række punkter bedre end Auris: Dynamikken er bedre inkl. en lidt skarpere styring og en både mere komfortabel og dynamisk affjedring, kabinen føles en anelse mere up-grade - og først og fremmest har Golf en bedre gearkasse. Faktisk er Golf BlueMotion med DSG en CO2-duks med verdens bedste gearkasse.
Andre biler i CO2-spareklassen er Honda Insight og Volvo V50 DRIVe. Hondaen kører dog med en knap så avanceret hybridteknologi som Auris og føles i øvrigt direkte langsom at køre. Volvoen har en 1,6-liters dieselmotor med relativt lav effekt og lang gearing, men den føles dog aldrig langsom på virkelighedens asfalt. Til gengæld er svenskeren ikke så lidt dyrere.
Prisen på Toyota Auris Hybrid ligger dog ikke fast endnu, oplyser importøren - og i denne omgang tør vi godt tro på, at det er korrekt. Den nye dobbeltmotorede japaner lanceres først til efteråret, og der kan jo ske meget med priserne på det danske marked inden da.
Men når vi lytter til alle signaler, udtalte såvel som ikke, tegner der sig alligevel et tydeligt billede af, hvad importøren sætter som mål: nemlig at køre hybrid ind på det danske marked til helt nye priser - og i øvrigt være barsk over for konkurrenten fra Tyskland, der satser på diesel. Alle disse betragtninger kan omsættes til et prisgæt på 320.000 kr.
Er det så nok til, at hybrid bliver hvermandseje? Næppe, Men teknikken fortjener det. Og Connie Hedegaard ville være stolt.
Men hun kunne jo benytte ventetiden til at tale med skatteministeren om at sænke afgiften på biler med teknik af denne type eller gå et skridt længere: I andre lande er der ligefrem statstilskud til biler med CO2-sænkende teknik. Tag den, Hr. Minister.
LÆS OGSÅ: Honda for miljøteknikere