Anti-krisens dag

I dag holder vi frikvarter. Vi gider ikke høre mere brok. Om finanskrise. Klimakrise. Afsætningskrise i bilbranchen. Krise, krise, krise. Som tilsyneladende er det, der sælger flest billetter, uanset hvilken kanal, man åbner for.

Men ikke her og ikke nu. For vi vil køre sjove biler som i de gode gamle dage.



I dag er vi ligeglade med, om de kører én km mere eller mindre på literen. Om der er plads til fem voksne og deres feriebagage. Om der er fuldautomatisk klimaanlæg og 100 watt stereo. Om bagsædet kan lægges helt fladt ned, så barnevognen kan komme på plads - med hjulene på. Og om svigermor har så megen komfortabel luft til benene bagi, at hun kan kommentere kørselen helt uden ubehag og gener.



Vi vil more os. I biler, der er skabt til glæde. Køreglæde. Ejerglæde. Sportslige køretøjer, hvis eneste eksistensberettigelse er smilet.



Og for en stund vil vi træde på alle de skorpioner, som vi ellers ynder at piske hinanden med af dårlig samvittighed over klodens tilstand - som jo tilsyneladende er resultatet af menneskelige synder. Hvad vi dagligt bliver konfronteret med af pegefingre så lange som videregående universitetsuddannelser.



En moderne udgave af den spanske inkvisition, vil nogle måske mene. For bekendelser må der til. Aflad, bod og pisk. I håbet om, at vi med en anden adfærd kan redde kloden og opdrage naturen til at opføre sig præcis, som vi ønsker.



Det venter vi lidt med. I dag står den på kræfter og sportsteknik. Selv om vi måske vågner op i morgen med moralske tømmermænd efter kun at have kørt rundt for sjov. I sjove biler. Åbne og lukkede. Ekstreme og - lidt - mere normale. Dyre og mere overkommelige. Og allesammen med den gode, gamle forbrændingsmotor som energikilde. Gerne hjulpet af en fed turbolader. Og med friske, fossile brændstoffer i tanken. Helst med det højeste oktantal, der kan opdrives.



Gentlemen. Start your engines.







Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen