Bilfabrikker skruer op for danske priser

Bilproducenterne udnytter afgiftslettelse i Danmark til at øge avancen på de mest miljøvenlige biler.

Artiklens øverste billede
Toyota Aygo er en af de mindre og miljøvenlige biler, der har solgt godt i Danmark. Nu hæver bilfabrikkerne priserne på det danske marked. Foto: Toyota

Bilfabrikkerne tager sig bedre betalt end tidligere, når de afsætter en bil på det danske marked, som er belagt med nogle af de højeste afgifter på biler i verden.

Tidligere var Danmark det billigste land i EU for biler uden afgifter, og priserne var i gennemsnit 10 pct. lavere end i andre EU-lande. I dag er den rabat forsvundet og erstattet af et prisniveau, som ligger 1,5 pct. over det europæiske gennemsnit.

Det viser en undersøgelse fra EU-Kommissionen, som hvert år kigger nærmere på priserne på biler før afgifter. Paradoksalt nok skyldes udviklingen bl.a., at staten med en afgiftsreform i 2007 især gjorde det billigere at købe mindre og mere miljøvenlige biler i Danmark:

»Der er ingen tvivl om, at bilfabrikkerne ikke længere giver så gode tilbud på de små biler, der kører langt på literen. Men det er selvfølgelig træls, at staten finansierer en afgiftslettelse, og bilfabrikkerne så løber med pengene,« siger chefanalytiker Niels Grøftehauge, Bilpriser.dk.

Dyrere at købe bil

Udviklingen betyder i sidste ende, at danske bilkøbere betaler mere for en ny bil, forklarer chefkonsulent Torben Kudsk fra FDM:

»Samlet set er det blevet dyrere at købe en bil i Danmark, mens det faktisk er blevet billigere i EU som helhed. Sådan er det i hvert fald, hvis man ser på nogle bilmodeller. For det var jo ikke alle biler, der blev billigere efter afgiftsreformen i 2007.«

I brancheorganisationen Bilbranchen, der organiserer en del af de danske bilforhandlere, mener direktør Elly Kjems Hove, at udviklingen kan betyde, at det bliver billigere at få repareret biler herhjemme, fordi bilfirmaerne ikke behøver at tjene så meget på reparations- og reservedelsområdet i det såkaldte eftermarked:

»Man har jo flyttet en del af avancen til eftermarkedet, fordi man ikke har kunnet tjene så meget på at sælge den nye bil. Det, kunne man håbe, ændrer sig lidt nu.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.