BMW bygger en vild shooting brake med V8 og lædertaske i bagagerummet
BMW er kendt for at bygge biler til folk, der elsker at køre. Men indimellem bygger de også biler til folk, der elsker at kigge. Og måske samle. BMW Concept Speedtop er en af dem. En tosæders shooting brake med V8-motor, håndsyet kabine og kun 70 eksemplarer til hele verden.
Det er ikke en bil, man køber for at pendle til arbejde. Den nye BMW Concept Speedtop er en bil, man stiller i en tør garage, kigger på med et glas i hånden og måske kører en tur i, når solen står lavt, og vejen er lang og snoet.