Renault 5 vender tilbage – nu med batteri og balance
Den er retro, den er elektrisk – og den er overraskende på mange måder. Renault 5 E-Tech blander 70’er-charme med moderne teknik og lander som en af de mest interessante elbiler i sin klasse.
Tilbage i 1987 kørte min ven Jan rundt i en Renault 5, der allerede dengang burde have været sendt på museum – eller skrotpladsen. Den var rusten som en gammel olietønde, og kabinen lugtede lidt som en våd sweater. Men den var hans.
Et surfbræt på taget gjorde ham – i egne øjne – til en fandens karl. Og måske var han det. Den nye Renault 5 behøver ikke den slags, for den er fremragende.