Ekspert er meget overrasket: Skoda smadrer jo konkurrenterne med den nye Elroq
Den helt nye Skoda Elroq kan blive Danmarks mest solgte bil, mener markedsanalytiker Jan Lang. Elbilen har netop haft verdenspremiere, og han er forbløffet over de lave priser.
I næste uge, tirsdag og onsdag, køres den indledende runde til kåringen af Årets Bil i Danmark.
Mere end en snes spritnye biler har meldt deres ankomst, hvor størstedelen er elbiler. Alle skal de testes indgående på bl.a. Jyllandsringen.
Måske kan de bare vende om og køre hjem igen, for en helt ny Skoda ser ud til potentielt at kunne rydde bordet.