Fortsæt til indhold
Biler

Elbil i sydeuropæisk hedebølge: Hvor meget energi bruger klimaanlægget i en lang bilkø?

Er du bekymret for elbilens strømforbrug og rækkevidde, når du sidder fast i en bilkø midt i en sydeuropæisk hedebølge? En tysk test har simuleret en otte timers trafikprop med tændt klimaanlæg i ekstrem varme, og svaret er overraskende.

Hedebølgerne bølger uophørligt over Sydeuropa, og udsigten til at blive fanget i endeløse køer på en motorvej, mens solen ubarmhjertigt forvandler bilen til en glødende sauna, er et realistisk scenarie, hvis man er på de kanter.

Selvom moderne biler næsten altid er udstyret med aircondition eller avancerede klimaanlæg, er der stadig bekymringer, for det kræver en betragtelig mængde energi at skabe kølig komfort i kabinen.

Og hvad nu, hvis man kører i en elbil? Vil de dyrebare kilowatt-timer blive opslugt af airconditionanlægget i en sådan grad, at man risikerer at strande i den ubarmhjertige sommervarme med batteriet fladt?

Det har en stribe tyske ingeniører undersøgt hos den tyske pendant til FDM, der hedder ADAC.

I en omfattende test satte de en Tesla Model Y på prøve ved at simulere en brandvarm sommertrafikprop for at afgøre, hvilken indvirkning aircondition har på rækkevidde.

Artiklens emner
Elbiler
ADAC