Fortsæt til indhold
Biler

Skærmfeberen flytter ind i din autocamper

Camping med alt i komfort har altid været salgsargumentet for den klassiske og kostbare Marco Polo-autocamper fra Mercedes-Benz. Seneste version kan selv sørge for, at du sover helt vandret, og det meste af camperoplevelsen kan styres fra mobilen.

EDINBURGH

Camping i alle afskygninger er populært som aldrig før. For mange handler outdoor om at komme så langt væk fra skærme og komfort som muligt og opleve naturen i form af myg, fugt og andre lyksaligheder i et shelter, mens de kommer i balance og mærker efter, hvordan de har det …

Det er den slags, der rimer på ’’retreat, yoga og off the grid”, men vi er stadig nogle, der gerne vil tæt på naturen, men som også vil have komfort.

Det er til denne måske svindende del af befolkningen, at Mercedes-Benz har sin Marco Polo.

Har man på et tidspunkt overvejet en autocamper, som kan bruges som almindelig bil og stadig fungere som autocamper, kan man ikke undgå at være stødt på Mercedes’ Marco Polo, der efterhånden er 40 år gammel som koncept.

Dermed er den ældre end klassens absolut mest populære bil i form af VW California, som i øvrigt også er på vej i en ny version, men nu skal det handle om Marco Polo.