Her er verdens første fuldt elektriske muskelbil
Det var kun et spørgsmål om tid; den første amerikanske muskelbil, der erstatter sin brølende V8-motor med elmotorer, er på vej.
Amerikanske muskelbiler med deres store V8-motorer er en essentiel del af USA’s bilkultur. Disse biler er ikke blot transportmidler, men symboler på frihed og status, hvor cruising, musik fra The Eagles og kapløb ved det grønne lys bliver en social begivenhed.
Blandt ikonerne er Dodge Charger, Ford Mustang, Chevrolet Camaro og Corvette, men det er Charger, der nu som den første af muskelbilerne bliver udstyret med elmotorer og et stort batteri i stedet for en benzintank.