Allan Nielsen fik mystisk melding fra sin BMW i5 på skiferien. Blev straffet for at lynlade for mange gange i træk
Årets bil i Danmark og en række andre elbiler tvinger folk til at holde pauser fra lynladning, hvis de har lynladet for mange gange i træk. BMW i5-ejer savner mere oplysning fra producent og forhandlere.
Kl. 05.45 om morgenen på en tankstation i Bregenz i Østrig i uge 9 fik Allan Nielsen en ubehagelig forskrækkelse.
Han og hans familie havde kørt hele natten gennem Europa og DC-lynladet seks gange undervejs på den i alt 1.280 kilometer lange tur fra Silkeborg til skisportsstedet Ischgl.
Men med 135 kilometer tilbage, på det sidste stop før destinationen, kom Allan Nielsens nye BMW i5 pludselig med en mystisk melding.