Musk undlod at præsentere investorer for prisvenlig Tesla

Natten til torsdag dansk tid har Elon Musk fremlagt fremtidsplaner for Tesla. En billig model var ventet.

Artiklens øverste billede
Elon Musk. Arkivfoto: Aly Song

Tesla-direktør Elon Musk har natten til torsdag dansk tid præsenteret fremtidsplaner for virksomheden.

Og der var masser ambitiøse mål, men ingen konkrete planer, som ellers var det, investorerne på Wall Street havde håbet på. 

Det skriver nyhedsbureauet AFP. 

Tesla-aktien faldt, mens Musk bevægede sig gennem planen, der har været længe ventet. 

Elon Musk løftede allerede i 2006 sløret for sin store plan om at udvikle en succesfuld sportsvogn og bruge profitten fra den til at udvikle billigere og billigere biler, og det har længe været ventet, at torsdagens investormøde kunne være dagen, hvor rigmanden kunne løfte sløret for en mere prisvenlig Tesla.

En sådan ville kunne udvide producentens målgruppe og afværge konkurrence fra producenter som Hyundai og Nissan, der begge har lanceret billigere elbiler.

Under præsentationen, der fandt sted i selskabets hovedkvarter i Texas, fortalte Musk dog, at Tesla bygger en megafabrik i Mexico. 

- Vi er glade for at kunne annoncere, at vi vil bygge en ny gigafabrik i Mexico, lød det fra Musk ifølge AFP. 

Her oplyste Lars Moravy, vicedirektør for udvikling i selskabet, at fabrikken vil producere den ”næste generation” af køretøjer ”i løbet af de næste par år”. Han undlod dog også at komme med yderligere detaljer om mere specifikke planer.

Ifølge AFP har de mexicanske myndigheder annonceret en fabrik tidligere onsdag til en værdi af fem milliarder dollar. Det svarer til knap 25 milliarder danske kroner. 

Samtidig har virksomheden planer om at halvere udgifter i forbindelse med produktionen ved at gøre processen mere strømlinet. Det har ingeniører ifølge Reuters oplyst til investorer onsdag.

Under præsentationen kom Musk også ind på, hvordan verdenssamfundet efter hans mening bør omstille sig til grøn energi. 

Tom Zhu, selskabets nye produktionsdirektør, gik ligeledes på scenen. Her oplyste Zhu ifølge Reuters, at Teslas globale kapacitet lyder på to millioner køretøjer om året.

Selskabet har dog en ambition om at producere 20 millioner køretøjet årligt, skriver AFP. 

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.