Bilbranchen er rystet over, at FDM fraråder bilkøb lige nu

Uklarhed om nye bilafgifter får FDM til at råde forbrugerne til at vente med at købe ny bil. Men det kan man trygt gøre, lyder det fra bilimportørerne.

Artiklens øverste billede
Mange biler er faldet i pris ved afgiftsomlægningen. Men loven bliver først endeligt vedtaget i midten af februar, mens en del af afgifterne først afregnes til sommer. Det giver anledning til usikkerhed. Foto: Christian Schacht

Selv om der er meldt priser ud på mange grønne biler, er der usikkerhed blandt forbrugere og bilforhandlere. Det gælder især i forhold til indbetaling af afgift for elbiler. Det får nu FDM til at opfordre kommende bilkøbere til at vente med at skrive under på en slutseddel.

»Selv om vi overordnet set er tilfredse med de nye bilafgifter, har hele omlægningen skabt så usikker en situation på bilmarkedet, at vi som bilejernes forbrugerorganisation nu råder de bilkøbere, der har mulighed for det, til at vente med at købe ny bil, til der er kommet klarhed over markedet. Også selv om det ikke er med vores gode vilje. Men som køber risikerer man lige nu, at afgiften og dermed prisen ændrer sig, eller at man skal lægge for høj en afgift ud,« siger adm. direktør i FDM Thomas Møller Thomsen.

Meldingen skyldes især, at de nye afgifter ikke er endeligt vedtaget. Det ventes først at ske midt i februar. Der kan derfor nå at ske ændringer, som gør bilen dyrere. Enkelte importører har heller ikke de endelige priser klar endnu.

Mange elbiler skulle fra årsskiftet stige markant i registreringsafgift, men nu er flere elbiler end før afgiftsfritaget. Motorstyrelsens it-system er imidlertid ikke klar til de nye afgifter. Det ventes det først at blive til juni.

Det betyder, at man forhandlerne eller i enkelte tilfælde forbrugeren skal lægge ud, indtil Motorstyrelsen vil kunne begynde at efterregulere den for meget indbetalte afgift tilbage. Det er ifølge FDM f.eks. 11.000 kr. for en Hyundai Kona Electric og 131.000 kr. for en Tesla Model 3 Long Range. FDM frygter, at mange bilforhandlere vil afvise at lægge penge ud og på den måde bremse salget af grønne biler.

Bilbranchen afviser

Mads Rørvig, som er adm. direktør for De Danske Bilimportører, maner dog til besindighed. Han peger på, at man som forbruger kan sikre sig mod prisstigninger i slutsedlen.

»Vi mener, at man trygt kan købe en ny bil. Det er helt normal praksis, at man lovgiver med tilbagevirkende kraft, når man laver nye bilafgifter. I Danmark har vi jo en tradition for, at når man laver politiske aftaler, så er det også det, som kommer til at gælde og stå i loven. Men det er en usikkerhed, som vi gerne havde været foruden. Er man som forbruger usikker på det, så kan man tage et forbehold i kontrakten,« siger Mads Rørvig.

Han mener ikke, at forbrugerne vil kunne hænge på en afgift, som skal efterreguleres.

»Det vil være et anliggende mellem forhandleren og skattemyndighederne. Det er ikke så meget et forbruger-issue, da det er forhandleren, som lægger ud der, og det er vi i tæt dialog med skattemyndighederne om at løse,« siger Mads Rørvig.

Holdningen bakkes op af Gitte Seeberg. som er adm. direktør i AutoBranchen Danmark, der er brancheorganisation for bla. bilforhandlere.

»Jeg er simpelthen målløs over, at FDM går ud og rådgiver forbrugerne til ikke at købe bil. Jeg vil gerne understrege, at man trygt kan gå ned til sin forhandler og købe bil. Bilforhandlere i hele landet gør alt, hvad de kan for at holde forretningerne kørende og sikre et bilsalg, der er trygt - både når det gælder corona, og når det gælder de nye bilafgifter,« siger Gitte Seeberg

Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen, mener, at FDM maler fanden på væggen.

»Jeg kan slet ikke se de risici, som FDM ser. Det er jo langt fra første gang, at der er afgiftsomlægninger på denne måde, og det har ikke været et problem tidligere,« siger han og understreger, at afgiften er et forhold mellem forhandleren og Skat.

«Der har været i hvert fald været tre lignende scenarier siden 2015, hvor der også har været omlægninger,« siger han.

Vil du vide meget mere om biler, så lyt til Jyllands-Postens bil-podcast ”Bilradio”. Den udkommer hver fredag.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.