Fortsæt til indhold
Biler

Bliver dette Danmarks billigste elbil?

Renaults lavprismærke har præsenteret mærkets første elbil.

Dacia har præsenteret mærkets første elbil. Dacia Spring er navnet på konceptbilen, som næste år vil være at finde hos forhandlerne i sin endelig udformning.

I øjeblikket har Seat Mii titlen som Danmarks billigste elbil med en pris på 149.990 kroner, men den titel vil formentlig blive udfordret, når Dacias elbil rammer markedet.

Dacia er Renaults lavprismærke, og mærkets biler er ofte markedets billigste, da de er bygget på ældre teknik fra Renault.

Dacia har kun afsløret få konkrete detaljer om den nye elbil, men det vi ved er, at bilen har 5 døre, er SUV-høj på størrelse med en Renault Captur.

Foto: Dacia

Rækkevidden på konceptbilen er blot 200 kilometer (WLTP), men ifølge en pressemeddelelse bliver der flere muligheder, når bilen kommer til Danmark i begyndelsen af 2021.

Bedømt ud fra billederne kan man se, at Dacia Spring har stor lighed med Renault K-ZE City - en ultraskrabet elektrisk bybil - som Renault præsenterede til det kinesiske marked i 2019.

Artiklens emner
Dacia