Ny Captur skal fange tidsånden

Den nye Renault Captur ligner forgængeren, men den er helt ny fra bunden og kommer også som plug-in hybrid, der kan klare 45 km på ren strøm.

Artiklens øverste billede
Den nye Renault Captur læner sig klart op ad forgængeren, men den er helt ny. Svungne LED-kørelys for og agter er med til at give designet karakter. Foto: Renault

Det gamle mantra fra filmindustrien om, at det altid er svært at lave en toer, som opfølger til en succes, gælder om nogen steder i bilindustrien. Derfor har der også været filet kanter, før den anden generation af Renault Captur er sendt ud til besigtigelse. Den første generation fra 2013 var nemlig forud for sin tid, og nu hvor klassen af høje crossover-modeller i miniklassen boomer, slippes efterfølgeren løs og skal leve op til samme forventninger.

Resultatet ser umiddelbart lovende ud. Den nye Captur, som bygges på samme nye, kompakte CMF-B platform som Clio og bl.a. skal kæmpe mod VW T-Cross, er vokset med hele 11 cm i længden og 2 cm i akselafstand, hvilket giver mere plads i kabinen. Samtidig er gevinsten plads til ekstra 81 liter i bagagerummet, så den lander på maksimalt 536 liter.

Spændende plug-in hybrid

En ny E-Tech plug-in hybrid ser særdeles interessant ud. Her spiller en 1,6 liters motor sammen med et batteri på 9,8 kWh, og den skulle angiveligt kunne klare 45 km på ren strøm, mens den samlede effekt er 150 hk.

Captur er vokset i længde og bredde, mens der er blevet mere plads i bagagerummet. Foto: Renault

Motorprogrammet spreder sig ellers over tre benzin- og to dieselmotorer. Grundmotoren bliver den trecylindrede 1,0 liters TC-benzinmotor på 100 hk, og den følges af 1,3 liters TCe-motorer på enten 130 hk eller 155 hk. På dieselsiden spiller Captur ud med den firecylindrede 1,5 liters Blue dCi-motor på enten 95 hk eller 115 hk. For både benzin og diesel gælder, at de to høje motoriseringer vil kunne fås med syvtrins automatgear med dobbeltkobling.

Bagsæder kan justeres

Ligesom i den nuværende model vil bagsædet kunne forskydes i længderetningen, så her kan der justeres med 16 cm alt efter behovet for benplads. Kabinen byder på samme nye fuldt digitale instrumentering som i Clio, hvor en ny opretstående central skærm på 9,3 tommer bliver det centrale midtpunkt. En slags svævende midterkonsol giver mere luft indendørs, og her monteres gearvælgeren i biler med automatgear, ligesom telefoner, der har mulighed for at blive ladet trådløs op, placeres her.

Kabinen minder om Clio med en ny opretstående central skærm. En svævende midterkonsol rummer gearvælgeren i versioner med automatgear. Foto: Renault

Captur byder på muligheden for en bred vifte af sikkerhedsudstyr, der bl.a. omfatter adaptiv fartpilot.

Renault fremhæver, at der bliver helt op til 90 forskellige model-kombinationer ved at sammensætte farver og trim. Det er godt hjulpet af, at bilen kan bestilles med tre forskellige farver til taget ud over 11 grundfarver og tre designpakker.

Erfaringen viser dog, at de fleste danske bilkøbere holder på de mere diskrete og prissikre kombinationer.

Den nye Captur lanceres til efteråret. Danske priser eller udstyr kendes endnu ikke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.