Michael Jacksons læge beholder sin licens
En amerikansk dommer giver Michael Jacksons tidligere personlige læge, Conrad Murray, lov til at beholde sin lægelicens i Californien i USA.
Dommeren satte desuden 23. august som startdato for retssagen mod Murray, der står anklaget for uagtsomt manddrab på Michael Jacksons i juni 2009.
Den statslige anklager havde bedt om, at Murray fik inddraget retten til at praktisere. Murray har allerede fået forbud mod at udskrive beroligende medicin til sine patienter.
Michael Jackson døde 25. juni 2009 efter et hjertestop forårsaget af en dødelig cocktail af receptpligtig medicin, som Conrad Murray havde udskrevet. Murrays forsvarere insisterer på, at den 56-årige læge ikke gjorde noget forkert. Murray har fortalt politiet, at han var ikke den første læge, som gav Michael Jackson propofol, der skulle hjælpe den 50-årige popsanger med at sove.
Conrad Murray er tidligere blevet løsladt mod en kaution på 75.000 dollar (cirka 400.000 kroner).
Dømmes Murray for uagtsomt manddrab, kan han risikere at få op til fire års fængsel.